22. oktober 2019
Powerrock og masser af attitude - Den Danske Mafia satte strøm til John Mogensens dansktop-klassikere.
gallery icon

Se billedserie

Powerrock og masser af attitude - Den Danske Mafia satte strøm til John Mogensens dansktop-klassikere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Der kom fut i det nye spillested på Postgaarden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der kom fut i det nye spillested på Postgaarden
Opdateret 17. maj 2019 kl. 10:10
Kalundborg - 17. maj 2019 kl. 09:15
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coverbandet Den Danske Mafia har fundet ind til slagerkongen John Mogensens dybeste bluesrock-sjæl og har om-arrangeret den folkelige dansktop til hård rock - torsdag hamrede powertrioen det nystartede spillested på Postgaarden i Kalundborg i gang med power-rock og masser af attitude til åbningskoncerten.

- Skål Kalundborg. Og tillykke med jeres nye spillested, lød det fra bassist og sanger Henrik Bjørn.

Han havde autentisk Mogensen-klang i stemmen, da han lagde op til en fræsende rock'n'roll-version af »Hva' pokker ska' jeg gøre« og talte om Rød Cecil, bornholmer-snaps og beg-sort kaffe til en poet med skrivekrise.

Hans front-makker Henrik Johannessen på guitar fik lirket den ene guitarsolo efter den anden ind i John Mogensens dansktop-univers og sammen gav makkerparret associationer til de hårdkogte ZZ Top-drenge Billy Gibbons og Dusty Hill. John Mogensen goes ZZ Top. Billedet blev perfekt med den gamle kalundborg-dreng Michael »Mini« Fast som kraftværket på trommerne.

- Nu skal vi have noget rock'n'roll, lød det fra Henrik Bjørn, der holdt, hvad han lovede, med versioner af »Der er noget galt i Danmark« og »Fut i fejemøjet«.

Der kom fut i Postgaardens gamle parket-dansegulv; ballet var åbnet, der blev vrikket med rumpetterne, danset og skrålet med, og snart var hele huset på den anden ende.

Efter »Mafiaen« fortsatte Glam Gang, hvor Michael »Mini« Fast blev bag trommerne efter at have skiftet til bukser med svaj. I Glam Gang har han selskab af Jens Peter »Fjeder« Stavnstrup, vokal, og Nicholas Vogel, bas, begge gamle Kalundborg-drenge, Peter Fernando, guitar, og Lars Rahbek på keyboard og saxofon.

De leverede masser af svedig glam-rock - Slade, Sweet, Suzi Quatro, 10cc, ABBA, Queen og Thin Lizzy. Også lige til at danse til og skråle med på. Postgaarden blev i den grad rocket i gang som nyt spillested.

270 publikummer kom til »Åbnings-rock«.

- Vi fik en fantastisk start. Vi var på forhånd lidt bange for, hvordan lyden ville være, men den var rigtig god. Desværre blev der meget varmt, især på scenen og balkonen, og det undskylder vi. Vi gør noget ved ventilations-anlægget nu, lover indehaver Morten Nystrup.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk