20. oktober 2019
SkolelederTina Mandrup (t.v.) og viceskoleleder Anne- Mette Lund-Konggaard står i spidsen for en af Danmarks første Leaps-skoler. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

SkolelederTina Mandrup (t.v.) og viceskoleleder Anne- Mette Lund-Konggaard står i spidsen for en af Danmarks første Leaps-skoler. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Denne skole vil have de mest engagerede elever

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Denne skole vil have de mest engagerede elever
Kalundborg - 12. september 2019 kl. 13:00
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I vinduerne på 2. sal på Skolen på Herredsåsen har eleverne klistret fem store hvide bogstaver op, der til sammen danner ordet Leaps. Sammen med et banner i toppen af skolens flagstang med de samme bogstaver er det den første påmindelse til de besøgende på Kalundborgs største skole om, at Skolen på Herredsåsen ikke er en skole som alle andre. Det er en Leaps-skole.

- Samfundet har gennemgået store forandringer gennem de seneste 200 år. Bortset fra skolen. Den dag i dag har vi tavleundervisning efter et skoleskema på stort set samme måde, som man gjorde det for 200 år siden. Leaps er den mest markante ændring af den måde, vi underviser på, i skolens historie, mener skoleleder Tina Mandrup.

Leaps har været meget omtalt i Kalundborg Kommune, men for mange har det måske stået uklart, præcis hvad Leaps er for en størrelse. Det har blandt andet givet anledning til usikkerhed blandt flere forældre, om deres elever ville få en fyldestgørende uddannelse.

- Vi følger stadig skoleloven, og eleverne vil i løbet af et skoleår lære alle de samme ting som elever på en hvilken som helst anden dansk skole. De kommer bare til at lære dem på en anden måde, lover Tina Mandrup.

Leaps er baseret på, at langt størstedelen af undervisningen foregår gennem en række større projekter på tværs af de forskellige skole­fag.

- I begyndelsen af et projekt kan det til forveksling ligne klassisk undervisning. Her skal eleverne lære den teori, som de skal bruge til at gennemføre projektet. Gradvist bliver projektet mere praktisk orienteret, efterhånden som eleverne har fået teorien på plads, og til sidst munder det ud i et færdigt produkt, som de skal præsentere for et publikum, forklarer Anne-­Mette Lund-Konggaard, der er viceskoleleder på Skolen på Herredsåsen.

- Et projekt er altid bygget op omkring et overordnet emne. Det kan for eksempel være havet. Her kan de enkelte faglærere så byde ind på emnet. Måske vil naturfagslæreren bruge havet som afsæt til at lære eleverne om bølger eller vind og vejr, historielæreren til at lære om Danmarks historie som søfartsnation eller noget helt tredje. Publikum til den endelig fremlæggelse kan være elevernes forældre, men det kan også være en person, virksomhed eller organisation, som eleverne har arbejdet sammen med undervejs. Leaps opfordrer i høj grad til at inddrage lokalsamfundet, fortsætter hun.

For at Leaps skal fungere, kræver det både planlægning og et tæt samarbejde mellem skolens lærere.

- Derfor er det afgørende at alle er med på projektet. Det er ikke sådan, at nogle lærere underviser efter ­Leaps, mens resten gør, som de plejer. Jeg har haft personlige samtaler med samtlige af skolens lærere om dette. Langt de fleste har været positivt indstillet, mens enkelte ikke har kunnet se sig selv på en Leaps-skole og har søgt andet steds hen, fortæller Tina Mandrup.

Indtil videre har en tredjedel af skolens lærere været på efteruddannelse i ­Leaps. I løbet af dette og det kommende skoleår vil de resterende lærere modtage tilsvarende efteruddannelse. Fra dette skoleår er man begyndt at undervise eleverne i nulte, første, fjerde og syvende klasse efter Leaps-­metoderne. I de kommende skoleår vil flere komme til, og fra skoleåret 2021 til 2022 vil alle elever på Skolen på Herredsåsen bliver undervist efter Leaps.

Skolelederne er ikke i tvivl om, hvad det centrale mål med Leaps på Skolen på Herredsåsen er.

- Det er en gammel udfordring for skolen, at når eleverne starter i 0. klasse er de fyldt med engagement og lyst til at lære, men i de ældre klasser, så er det svært at finde det samme engagement. Vi vil forsøge at fastholde og styrke dette engagement. Vores mål er at have de mest engagerede elever, siger Anne-­Mette Lund-Konggaard.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk