22. februar 2020
Godsfærgen Lady Lucienne fra den engelske kanal, som Juelsminde Kalundborg Linien A/S chartrede af Difko i 1982 er blevet ombygget på Dannebrog Værft i Aarhus. Den fik sat den store »kasse« midtskibs på og må nu medtage 500 passagerer, men færgen som ved indsættelsen fik navnet M/F Julle, er ikke blevet kønnere efter ombygningen. Færgen passerer her Asnæsværket under indsejlingen til Kalundborg.

 Foto: 1983 (Kalundborg Lokalarkiv)
gallery icon

Se billedserie

Godsfærgen Lady Lucienne fra den engelske kanal, som Juelsminde Kalundborg Linien A/S chartrede af Difko i 1982 er blevet ombygget på Dannebrog Værft i Aarhus. Den fik sat den store »kasse« midtskibs på og må nu medtage 500 passagerer, men færgen som ved indsættelsen fik navnet M/F Julle, er ikke blevet kønnere efter ombygningen. Færgen passerer her Asnæsværket under indsejlingen til Kalundborg. Foto: 1983 (Kalundborg Lokalarkiv)
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den nye, Juelsminde Kalundborg Linien A/S

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye, Juelsminde Kalundborg Linien A/S
Kalundborg - 15. februar 2020 kl. 08:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jydsk Færgefart havde i årene 1970 til 1980 drevet færgeruten mellem Juelsminde og Kalundborg, men den 5. november 1980 besluttede bestyrelsen i Jydsk Færgefart A/S at lukke Juelsminde - Kalundborg ruten med udgangen af 1980, og færgen Kalle III blev solgt til investeringsselskabet K/S Difko XXVI i København.

Kort efter at denne beslutning, om at lukke Juelsminde Kalundborg ruten var taget, blev der dannet et færgeudvalg, som bestod af de vognmandsfirmaer der benyttede ruten, samt repræsentanter fra Vejle og Vestsjællands Amt, Juelsminde og Kalundborg Kommuner samt banker og sparekasser på begge sider af vandet.

Den officielle dato for stiftelsen af det nye driftsselskab Juelsminde Kalundborg Linien A/S, var den 2. januar 1981.

Driftsselskabet chartrede hos Difko færgen Kalle III, som den 11. januar 1981 kunne sejle den første tur mellem Kalundborg og Juelsminde.

Der blev senere chartret endnu en færge hos Difko, denne færge havde tidligere sejlet som godsfærge på Den Engelske Kanal, og den ankom til Aarhus den 10. december 1982, hvor den på Dannebrog Værft skulle igennem en større ombygning, før den kunne sættes i drift på ruten mellem Kalundborg og Juelsminde den 5. juni 1983.

Den 4. juni 1983 sejlede M/F Kalle III sin sidste tur på Juelsminde Kalundborg Linien.

Men det var et problem, at der nu kun sejlede en færge på ruten. Der var for lang tid imellem afgangene fra de to færgehavne, så i starten af 1985 meddelte selskabet, at man evt. ville købe den finske godsfærge Stena Trader.

Det blev vognmand Bent O. Jørgensen, Kalundborg Autotransport A/S, som i 1983 var blevet adm. direktør i Juelsminde Kalundborg Linien A/S, der købte færgen, som blev omdøbt til M/F Trailer, og den 10. juni 1985 blev den indsat som natgodsfærge mellem Kalundborg og Juelsminde.

Efter mange problemer i Juelsminde Kalundborg Linien A/S, og store million underskud i de fem driftsår selskabet havde bestået, blev det den 24. september 1985 meddelt, at sejladsen mellem Kalundborg og Juelsminde ville stoppe 1. november 1985.

Den 5. november 1985 standsede Juelsminde Kalundborg Linien A/S betalingerne, og den 7. november indgav Difko konkursbegæring mod Juelsminde Kalundborg Linien A/S.

Niels A. Jensen
Kalundborg Lokalarkiv

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk