9. december 2019
RGI?s U13 hold er et af tre pigehold som skal deltage i et samarbejde mellem KGB og RGI, der hart til formål at styrke pigefodbolden lokalt. Privatfoto
RGI?s U13 hold er et af tre pigehold som skal deltage i et samarbejde mellem KGB og RGI, der hart til formål at styrke pigefodbolden lokalt. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den lokale pigefodbold skal styrkes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lokale pigefodbold skal styrkes
Kalundborg - 22. juli 2019 kl. 05:58
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I forvejen samarbejder KGB og RGI omkring damefodbolden, et samarbejde der har gjort det muligt at stille med to dameseniorhold. Nu udvides samarbejdet med et initiativ, der skal styrke pigefodbolden i Kalundborg Kommune.

- Det er aftalt, at man fra den kommende sæson går sammen om to fælles hold for de store piger under navnet Raklev Kalundborg Pigefodbold. Der er tale om et U14 og et U16 hold. Der er teknisk tale om et holdsamarbejde, hvor spillere fra de to klubber kan spille på samme hold. Spillerne behøver altså ikke skifte klubtilhørsforhold for at deltage på holdet, forklarer Lars Bosendal, der er pigeansvarlig i RGI.

De to klubbers ide bag samarbejdet er at styrke pigefodbolden i Kalundborgområdet.

- Som så mange andre steder har pigefodbolden været lidt presset i de senere år. Samarbejdet skal klubmæssigt og geografisk skabe en bredere basis for pigefodbolden herunder også i forhold til skolerne i området. Samarbejdet er i øvrigt åbent over for andre klubber i området, som på den ene eller anden måde måtte ønske at deltage, siger Lars Bosendal og fortsætter:

- Der er en lang og glorværdig fortid for pigefodbolden i Kalundborgområdet. Det gælder på klubplan men i høj grad også for pigefodbolden på skolerne. Nyrupskolen og Skolen på Herredsåsen har mange gange været meget langt fremme i Ekstrabladets skoleturnering, og senest har et hold fra Raklev skole i foråret deltaget i finalestævnet ved Danmarksmesterskabet i skolefodbold. Spillere fra Raklev og Kalundborg har udgjort grundstammen på disse hold, siger Lars Bosendal.

De to fælleshold fra Raklev Kalundborg Pigefodbold vil skiftevist træne og spille hos Raklev ved Røsnæshallen og i Munkesøen hos Kalundborg.

Går samarbejdet som forventet vil holdene på lidt længere sigt skulle have nye spilledragter. Det er intentionen, at Raklev Kalundborg Pigefodbold vil skulle have en egen spilledragt, som vil have referencer til de to klubbers farver.

- Det er vores forhåbning, at Raklev Kalundborg Pigefodbold vil kunne skabe fornyet interesse for pigefodbolden. Fodbolden giver både drenge og piger rigtigt mange gode og spændende oplevelser. Jeg håber, at rigtigt mange piger vil dukke op efter sommerferien. Vi er klar, og vi glæder os, siger Ungdomsformanden i Kalundborg Carsten Brøgger Hansen.

Fodboldformanden i Raklev Jesper Hansen er helt enig.

- Pigefodbolden er en del af Raklevs DNA, og har i øvrigt været et væsentlig fælles ståsted for mange piger i hele Kalundborgområdet. Mange venskaber er blevet knyttet på tværs af skoler og klubber. Jeg tror det nye samarbejde yderligere kan styrke vores arbejde for pigefodbolden. Vi er bestemt også klar, siger han.

Raklev har i dag et U13 og et U16 pigehold, medens Kalundborg har et U15 pigehold. Det er disse hold, der vil indgå i samarbejdet efter sommerferien.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk