16. oktober 2019
»Selvportræt« kalder Finn Pedersen selv masken her, fremstillet for mange år siden. Den slår bro over hans fortid som kobbersmed og nutiden som guldsmed.Fotos: Claus Sørensen
gallery icon

Se billedserie

»Selvportræt« kalder Finn Pedersen selv masken her, fremstillet for mange år siden. Den slår bro over hans fortid som kobbersmed og nutiden som guldsmed.Fotos: Claus Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den glade guldsmed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den glade guldsmed
Kalundborg - 12. juli 2019 kl. 19:22
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Han ligger på gulvet og skriver på en plakat med en spritpen.

De sentenser, han skriver med svungen skrift, stammer fra Lucian Freud - søn af, ja, den Freud. De taler lige ind i Finn Pedersens liv.

Vi er på besøg lige op til åbningstid hos guldsmeden på Koridlgade 43 i Kalundborg, Finn Pedersen, 62 år. Gudbenådet formgiver.

Han er i gang med sine hænder hele tiden. I disse uger ekstra meget. Produktionen af ringe - mange af dem med mange indfattede ædelsten - tager tid. 20-30 hver uge til en københavnsk storkunde. Han har, med egne ord, rygende travlt.

Derudover alt det daglige. Tiden er en mangelvare lige nu.

Og tiden, den er fløjet af sted for Finn Pedersen i de 30 år, han har drevet »Smykke Deisgn« i Kordilgade i Kalundborg.

Han er glad for at arbejde. Vild med sit job. Han er den glade kobbersmed, der er blevet den endu gladere guldsmed.

Finn Pedersen er født i Aalborg, opvokset i Kalundborg. - Jeg er i hvert fald kalundborgjyde, fastslår han.

Han kom efter skoletiden i lære som blikkenslager hos Voss Rør i Kalundborg. Derfra til til Komo Stålmontage som smed og senere svejser.

Jeg hamrede og bankede
- Jeg har altid været kreativ, har tegnet og lavet ting. I læretiden lavede jeg i min fritid mange ting i kobber: Lamper, brændespande, alt muligt. Jeg var rimeligt god til det. På et tidspunkt blev jeg træt af alle de lige og skrå flader, man arbejder med som blikkenslager og kobbersmed. Jeg ville formgive, have udfordringer, lave korpusarbejder.

Jeg begyndte at komme hos guldsmed Ohrt i Kordilgade. Kendte ham lidt fra opgangen i Skydebanevænget, hvor jeg voksede op. I ledige uger mellem svejseopgaverne sad jeg hos ham og hamrede og bankede.

Det begyndte med en kaffekande i kobber trukket op i ét stykke uden samlinger. Jeg har den stadig; bruger den som vandkande.

Lukket land
Finn Pedersen vidste, at vejen, han ville gå, gik over guldsmedehøjskolen.

- Jeg blev den første elev med min baggrund, der kom ind. Det var ellers lukket land med en egenrådig professor.

Sølvsmedekurser. Guld­smedekurser. Smykkefremstilling, gravering, støbning, emaljering. Alle discipliner inden for ædelmetaller.

- Verdens dyreste legeplads. Jeg elskede atmosfæren og samværet med ligesindede. Fik en masse kontakter, som jeg stadig har.

Gennem et par år var han samtidig hos guldsmed Ohrt og klarede hans reparationsarbejder, indtil en dag i 1989, da Bent Ohrt spurgte, om ikke Finn Pedersen ville overtage hans forretning. Det aftalte de.

Da var Finn Pedersen lige blevet optaget på en toårig designuddannelse, så det var noget af en mundfuld, han gabte over.

- Nogle barske år, husker han.
Han smiler alligevel bredt ved nogle erindringsglimt. Han tog nemlig mange nye ting og idéer med fra storbyen og prægede sin guldsmedje med dem fra første dag. - Folk, der ikke kendte os, troede, vi var flyttet til fra København.

Jeg elsker at arbejde
Han er en passioneret mand. Overkommer meget. Kan ikke holde hænderne i ro. Skaber­glæden er stor.

- Det gælder, når jeg laver smykker. Når jeg støber en trappe og laver en skulptur. Jeg elsker at arbejde.

- Jeg har det problem, at jeg ikke får tid til at lave til lager. Alt det, jeg laver, ryger med det samme. Ringe, halskæder, vedhæng, armringe, øreringe, smykker.

»Sådan har jeg det«
Mange kunder kommer med guld, de får smeltet om.

- Kom og lad os kigge på det, opfordrer han folk, der har gammel guld liggende. Få det lavet til noget, I går med i stedet for at lade det ligge gemt væk.

Finn Pedersen lægger al sin tålmodighed i sit arbejde og synes, at Lucian Freuds sentens, som han har skrevet på plakaten, passer perfekt:

»All my patience has gone into my work - leaving none for my life«.

Der er andre tekster på vej på endnu nogle plakater til vinduet:

- Sådan har jeg det, siger han og peger på endnu en.

Over gulvet med plakaterne hænger et ufærdigt sølvarbejde på en gammel skruestik.

- Ja, ud af sådan en flad sølvplade kan kreeres spændende former. - Det er nærmest en kamp, man kæmper, når det sker. Det stritter imod hele tiden, og spændingen består i at overvinde modstanden og skabe, siger Finn Pedersen.

Efter 30 år i faget besidder han stadig iveren. Iveren efter at kæmpe kampen og skabe. Omsætte idéerne i hovedet til former.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk