23. januar 2019
Lørdag formiddag blev der kørt Tour de KGB på Solskinspladsen i Kalundborg. Otte cykelryttere kørte 140.000 kroner hjem til ungdomsarbejdet i KGB. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Lørdag formiddag blev der kørt Tour de KGB på Solskinspladsen i Kalundborg. Otte cykelryttere kørte 140.000 kroner hjem til ungdomsarbejdet i KGB. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De svedte i vinterkulden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De svedte i vinterkulden
Opdateret 17. december 2018 kl. 08:46
Kalundborg - 15. december 2018 kl. 13:56
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Temperaturen var helt nede ved frysepunktet i Kalundborg lørdag formiddag, men på Solskinspladsen på Kordilgade blev der svedt igennem.

Solskinspladsen dannede nemlig i år rammen om den 15. udgave af Erhvervsklub KGB's Tour de KGB, hvor det handler om at samle så mange penge som muligt ind til ungdomsarbejdet i KGB.

Otte cykelryttere deltog i årets Tour de KGB, og hver rytter kæmpede en brav kamp for at nå at køre flest mulig kilometer på deres motionscykel.

Rytterne havde på forhånd været ude at indsamle sponsorer, og tjente hver 50 kroner per kørt kilometer. Dog maksimalt 2.000 kroner per sponsor.

Årets deltagere i Tour de KGB var Steen Huusom, Nybolig, Steen Jensen, Punkt 1, Lars Bo Kristensen, SMJ Revision, Anne Bryde, Sjællandske Medier, Johnny Elmelund, Vin Til Maden, Arne Laursen, Multi-Tech, Ejnar Fast, KGB og Michael Rasmussen, Meny.

Sidstnævnte var eneste debutant i årets løb, og måtte efter 25 minutter se i øjnene, at kræfterne ikke rakte til mere. Han fik dog hjælp af et par af tilskuerne, så hans cykel blev holdt i gang under hele løbet, og sørgede til gengæld at uddele Gammel Dansk til de resterende cykelryttere.

Til sammen kørte deltagerne i Tour de KGB i år 351,34 kilometer, hvorved man indtjente det maksimale beløb på 140.000 kroner.

Årets bedste rytter var Lars Bo Kristensen, som nåede at køre 47,5 kilometer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk