24. april 2019
I den stride påske-østen var der stort fremmøde søndag morgen i Gisseløre Lystbådehavn, hvor en ny sejlersæson indledtes. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

I den stride påske-østen var der stort fremmøde søndag morgen i Gisseløre Lystbådehavn, hvor en ny sejlersæson indledtes. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De glæder sig til at komme på vandet igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De glæder sig til at komme på vandet igen
Kalundborg - 15. april 2019 kl. 08:07
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag formiddag indledte medlemmerne af Kalundborg Sejlklub en ny sæson ved den traditionelle standerhejsning ved klubhuset på Gisseløre.

Saltvandstosserne, som næstformand Jesper Lauridsen udtrykte det, var mødt talstærkt frem, trods den iskolde nordøstenvind, for at høre et par velvalgte ord og se standeren stryge til tops.

- Vi tager hul på en ny sæson i smukke, renoverede omgivelser.

Her hentydede næstformanden til den netop afsluttede store renovering af dæmningen og østbroen. Et projekt der har stået på det meste af vinteren, og som klubbens frivillige har bidraget væsentligt til at realisere.

Også den nye bestyrelse fik et par ord med på vejen.

- Vi er mange nye i bestyrelsen, og det er langt fra sikkert, at alting bliver »business as usual«, sagde Jesper Lauridsen og mindede om, at der den 25. april holdes ekstraordinær generalforsamling med det ene punkt på dagsordenen at få valgt en ny formand.

Kalundborg Sejlklub, med 600 medlemmer, er præget af, at mange deltager i forskellige frivillige aktiviteter. I 2018 var mere end 100 klubmedlemmer med til at servicere de mange gæster til det store Vild med Vand arrangement, der gentages i år den 25. maj. I det daglige er der sejlerskole, kapsejlads hver onsdag aften, windsurfing, SUP, jollesejlads, C-hold, Q-hold, torsdagscafé og meget andet, der er med til at styrke sammenholdet i den 117 år gamle klub.

- Og nu glæder vi os alle sammen til at komme på vandet, besøge velkendte eller fremmede havne, komme i feriestemning og være ubekymrede, sluttede næstformand Jesper Lauridsen, hvorefter forsamlingen råbte et trefoldigt hurra for Kalundborg Sejkklub. Som afslutning trak man indenfor i varmen, hvor klubhusudvalget havde anrettet morgenbord.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk