29. marts 2020
Lige nu er vejret ikke til at tage et spil golf, men hvis man længes efter at komme ud på banen, så er der hjælp i computerspillets verden. En sejerøbo har genskabt øens lille golfbane i computerspillet »The Golf Club«. Foto: Thomas Rye
Lige nu er vejret ikke til at tage et spil golf, men hvis man længes efter at komme ud på banen, så er der hjælp i computerspillets verden. En sejerøbo har genskabt øens lille golfbane i computerspillet »The Golf Club«. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks mindste golfbane er blevet digital

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks mindste golfbane er blevet digital
Kalundborg - 18. februar 2020 kl. 13:37
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sejerø Golfbane ved Horsekær har gjort sit indtog i computerspillets verden.

Spillet »The Golf Club« udkom på spillemaskinen Playstation den 31. december, og i det nye spil har man udover at spille golf også mulighed for at designe sin helt egen golfbane.

Denne mulighed greb et af Sejerø Golfklubs medlemmer Emil Skals, der med hjælp fra både Google Maps, kommunens digitale kort og klubbens egen baneguide genskabte Sejerø Golfklubs ni hullers bane i The Golf Club. Det skriver hjemmesiden golf.dk.

- Det er stort set som at være der selv. Man kan endda høre havets brusen, mågernes skræppen og se naboens køer, fortæller Poul Skals, der er far til Emil Skals og kasserer i Sejerø Golfklub til golf.dk.

Og Sejerø Golfklubs bane har vist sig at være populær i udlandet. Således har spillere fra England, Tyskland, Frankrig, Grækenland, Canada og Australien allerede spillet på den lille golfbane i computerspillet.

- Oprindeligt tænkte vi, at det nok kun blev os medlemmer i Sejerø Golfklub, som ville bruge den, men med "fremmede" spillere, som allerede har fundet banen, vil vi nu lokalt gøre mere ud af markedsføringen, siger Poul Skals til golf.dk.

Sejerø Golfklub vil blandt andet reklamere for den digitale bane på deres hjemmeside, på Sejerøfærgen samt i Sejerø Beboerblad.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk