24. juni 2019
Arkivfoto
Arkivfoto
Foto: S.Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks heldigste by: Endnu en Lotto-millionær

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks heldigste by: Endnu en Lotto-millionær
Kalundborg - 14. januar 2019 kl. 08:58
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I weekenden skete det igen: Kalundborg blev endnu en Lottomillionær rigere.

Det er fjerde gang på lidt over en måned, at en Lotto-gevinst lander i Kalundborg.

Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

- Jeg er helt målløs. Jeg har været en tur rundt i huset her til morgen og selv medarbejdere, der har været ansat i 20 år har aldrig set noget lignende, siger Pernille Mehl, der er er administrerende direktør i Danske Lotteri Spil.

I weekenden blev førstepræmien på seks mio. kr. delt imellem to vindere og den ene var altså fra Kalundborg Kommune, hvilket får Pernille Mehl til at komme med noget af en udmelding.

- Jeg tør godt sige det: Kalundborg er Danmarks heldigste by.

Den Kalundborgske pengeregn startede i december, da en meget heldig Plus-kunde, som spiller på abonnement, vandt Danmarkshistoriens næststørste gevinst på 210 mio. i Eurojackpot. Herefter gik der lidt over to uger før næste gevinst – en lottogevinst – på 25 mio. kr. som blev vundet af en familie, der havde købt kuponen hos Kvickly i Kalundborg. Kun 14 dage efter kom næste lottogevinst på fem mio. kr. købt på Shell, før altså, at endnu en heldig Plus-spiller blev tre millioner kroner rigere efter denne lørdags trækning.

Folk i Kalundborg spiller generelt hverken mere eller mindre end andre byer i Danmark, men med det held der har været, forstår Danske Spils Lotto-dronning godt, hvis flere vælger at købe Lottokuponer nu:

- Vi kan godt se, at der i den seneste tid har været flere fra Kalundborg, der har spillet Lotto. Mon ikke de tænker, at kan naboen vinde, så kan jeg også. Efter weekendens gevinst, og den stime Kalundborg er i, så kan man da sagtens forstå, at borgerne i den gamle købstad lige snupper en ekstra kupon med hjem, slutter Pernille Mehl.

Som nævnt var der i weekenden to vindere af førstepræmien, hvorfor Kalundborg-vinderen skal dele de seks mio. kr. med en heldig vinder fra Haderslev.

Weekendens lottotrækning bød desuden på to Millionærgaranti-vindere, som er blevet millionærer, selvom de havde 0 rigtige. Kuponerne med milliongevinsten er købt i hhv. Dagli’ Brugsen i Spodsbjerg og en Plus-spiller fra Aalborg-området.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk