

Se billedserie
Det klassiske damplokomotiv OHJ 38 kører onsdag en tur på Landevej 22 fra Asnæsværket i Kalundborg til Høng station.
Det ialt 57 ton tunge lokomotiv og næsten 18 meter lange damplokomotiv tager turen på ryggen af en blokvogn - sammen med en godsvogn, der også skal op på en blokvogn, og en stor BMS mobilkran, der gør alt løftearbejdet på Asnæsværket og ved remisen i Høng.
- Vi er på Asnæsværket fra klokken 7 og regner med at køre klokken 9 eller 10, siger Thomas Andersen, der er logistikansvarlig hos BMS.
Hele ekvipagen med damplokomotivet bliver op mod 25 meter lang. Men det er ikke noget problem at komme gennem krydset Asnæsvej/Hareskovvej, da blokvognens baghjul kan dreje rundt om divese lysfyr og andet, der kan være i vejen.
Ruten går videre ad Slagelsevej og Landevej 22 til Strandvej i Høng. Derfor kan trafikanter forvente en kortvarig trafikklump ved vejarbejdet på Slagelsevej, erkender Thomas Andersen.
- Men vi kommer op at køre omkring 60 km/t, så hele kørslen varer kun en halv time/tre kvarter, siger han.
OHJ 38 har »holdt« på Asnæsværket siden december 2003 og er blevet istandsat af ihærdige nuværende og tidligere ansatte på værket. Nogle af dem er medlemmer af Vestsjællands Veterantog i Høng, hvor de kan fortsætte istandsættelsen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her