25. oktober 2021
- Jeg har netop kontaktet en advokat,  fortæller veteranen Christian Ring . Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

- Jeg har netop kontaktet en advokat, fortæller veteranen Christian Ring . Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: DF gik enegang i sag om veteran

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

DF gik enegang i sag om veteran
Opdateret 11. december 2015 kl. 16:51
Kalundborg - 11. december 2015 kl. 11:15
Af Ulrik Reimann

Der var kun én stemme for at give en dispensation til krigsveteranen Christian Ring fra Bjerge, da medlemmerne af teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune afgjorde sagen med et »nej« til veteranens ønske om at få lov at bo hele året i sit sommerhus på Fyrestien Øst.

arrow Læs også: Hjemløs veteran får masser af tilbud

- DF var alene om at ville give dispensationen til veteranen ved afstemningen, hvor Niels Erik Danielsen var fraværende, oplyser Martin Schwartzbach, som personligt beklager afgørelsen. De øvrige medlemmer af udvalget, formand Svend Erik Autzen (V), Johnny Lihme (V) og Hanne Olesen (S) stemte imod at give en dispensation.

- Jeg vil gerne understrege, at Christian Ring ikke skal føle, at hele udvalget var afvisende i forhold til hans ønske om dispensation, siger Martin Schwartzbach, der også fortæller, at han var overrasket over afgørelsen i udvalget: - Vi har netop fået et nyt administrationsgrundlag, der i modsætning til det gamle giver mulighed for at dispensere i en sag som veteranens, hvor der til udvalgets behandling var en lægeerklæring om blandt andet hans behov for ro. Jeg synes, at den erklæring burde have fået udvalget til at give dispensationen, og jeg synes også, at veteraner fortjener en ordentlig behandling. Ikke mindst de veteraner, der er kommet hjem med fysiske eller psykiske skader, siger Martin Schwartzbach. Han nævner også muligheden for en planlovslempelse på sommerhusområdet for pensionister, som regeringen lægger op til:

- Jeg håber, at det ender med, at han får lov at bo i fred og ro i sit sommerhus, siger kommunalbestyrelsesmedlemmet for DF.

Christian Ring oplyser, at han netop har kontaktet en advokat, Mads Pramming fra København med henblik på en klage med opsættende virkning til Natur- og Miljøklagenævnet. Så kan kommunen ikke smide mig ud lige med det samme, siger Christian Ring, der også er blevet tilbudt en campingvogn kvit og frit af en borger i Fårevejle Stationsby, hvis den kan hjælpe på veteranens boligsituation.

- Det gør den nok ikke, men jeg er helt rørt over tilbuddet, siger Christian Ring.

arrow Krigsveteran opfordres til at kæmpe videre
13. januar 2016 kl. 20:49 Opdateret: kl. 11:03
arrow Veteran: Nu er jeg hjemløs
09. december 2015 kl. 15:12 Opdateret: kl. 15:03
arrow Veteran er fortsat i bolig-knibe
17. august 2015 kl. 18:36 Opdateret: kl. 15:16
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk