19. november 2018
Nogle af de undværlige: Lis Larsen med Pelle Alderslev, Karsten Kring, Stina Hansen, Troels Birk og Peter Hansen foran cafeen.
gallery icon

Se billedserie

Nogle af de undværlige: Lis Larsen med Pelle Alderslev, Karsten Kring, Stina Hansen, Troels Birk og Peter Hansen foran cafeen.
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykel-fest i rekordsæson på Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykel-fest i rekordsæson på Røsnæs
Kalundborg - 21. oktober 2018 kl. 16:37
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når det er femte gang, er det en tradition. Og det er sikkert en begivenhed, som også næste år skrives ind i Kalundborg Cykle Clubs (KCC) aktivitetskalender.

Ordene kommer fra Eske Glad, medarrangør af årets mountainbike-tur for 55 KCC-ryttere til det smukke fyr ved Røsnæs. En tur, der både markerer, at det lille fyr med den dramatiske (krigs)historie på Røsnæsspidsen lukker ned for vinteren - og at vintersæsonen er sat i gang for cykelrytterne.

- Vi laver en tur på fire forskellige distancer og slutter af med kaffe og kage ved fyret. Det kan vi ikke undvære, siger Eske Glad.

Og tilsvarende glade er de på fyret, hvor 120 mennesker gennem sæsonen på skift passer cafe og fyr i sæsonen fra omkring 1. april til udgangen af oktober for Røsnæs Udvikling og Beboerforening.

Og på denne sidste besøgsdag er formanden, Troels Birk Kristoffersen, også til stede. Og han er meget tilfreds:

- Kombinationen af øget kendskab blandt danskerne til Røsnæs, og det fine sommervejr, er baggrunden for, at vi i år har oplevet en rekordstor tilstrømning af gæster både til fyret, aktivitetshuset og halvøen i øvrigt. Vi vurderer, at fyret har haft besøg af mellem 25.000 og 35.000 gæster.

- Men så er der alle dem, der kigger forbi, som vi ikke registerer, og som ikke køber kaffe og kage. Man kan sagtens forestille sig, at besøgstallet, alene i fyrets og cafeens åbningssæson, er på 50.000 gæster, siger formanden, der ikke lægger skjul på, at Røsnæs vej mod naturdestinationernes superliga gerne må føre til, at halvøen bliver en del af den danske naturkanon. Afgørelsen venter lige om hjørnet.

Læs mere i mandagens Nordvestnyt.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk