2. december 2020
Johnny Madsen skulle have spillet med sin trio i Kino Den Blå Engel i Kalundborg på danmarks-turnéen men aflyser på grund af de gældende corona-regler for spillestederne. Koncerten flyttes til efteråret 2021.
gallery icon

Se billedserie

Johnny Madsen skulle have spillet med sin trio i Kino Den Blå Engel i Kalundborg på danmarks-turnéen men aflyser på grund af de gældende corona-regler for spillestederne. Koncerten flyttes til efteråret 2021.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Corona-regler: Kino Den Blå Engel må aflyse, skubbe og flytte koncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Corona-regler: Kino Den Blå Engel må aflyse, skubbe og flytte koncerter
Opdateret 17. september 2020 kl. 20:04
Kalundborg - 17. september 2020 kl. 17:34
Af Stefan Andreasen

Corona-reglerne for spillestederne rammer nu to koncerter og en comedy-aften med kendte navne i Kino Den Blå Engel i Kalundborg, der må aflyses og rykkes til næste år eller flyttes til et helt andet sted i Kalundborg, oplyser biografdirektør Brian Sønder Andersen med beklagelse.

Koncerten med Johnny Madsen, Møller & From den 7. oktober flyttes til efteråret 2021.

- Så fik corona også ram på vores tur. Øv.

- På grund af problemer med reglerne for vores yndlings-venues, antal personer i rummet og så videre, samt at vi ikke kan tilbyde at spille to koncerter på en dag i stedet, bliver vi desværre nødt til at rykke vores tur et år frem i kalenderen, til efteråret 2021, lyder en udtalelse fra Johnny Madsens trio.

- Derudover har vi en musiker, der er bosat i Thailand. Det er vanskeligt at få at vide, om han må komme ud, og under hvilke betingelser han kan komme retur. Han er småbørnsfar og kan ikke risikere op til seks måneders karantæne efter endt tur i Danmark. Vi kan ikke undvære nogle af de tre musikere. Beklager meget, udtaler Johnny Madsen.

Alle billetter bliver rykket og gælder til 2021.

- På grund af corona-tidens regler for spillesteder er der enighed om, at det giver mening at rykke koncerten med Johnny Logan den 30. oktober til en anden dato i 2021. Beklager meget, lyder det fra Kino Den Blå Engel i Kalundborg.

Alle billetter bliver rykket og gælder til 2021.

Det næste udsolgte comedy-show »Skarp« med Andreas Bo den 26. september i Kino Den Blå Engel bliver flyttet til Kultur- og Idrætshallerne i Kalundborg samme aften.

- Og alle kommer til at sidde som i salen i Kino Den Blå Engel. Vi undskylder for, hvad det her medfører af besvær, siger biografdirektør Brian Sønder Andersen.

Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk