14. november 2018
Ghita Graafland har slået sig ned på Strandgården ved Svenstrup. Her tilbyder hun terapi, coaching, mental træning og hypnoterapi.
gallery icon

Se billedserie

Ghita Graafland har slået sig ned på Strandgården ved Svenstrup. Her tilbyder hun terapi, coaching, mental træning og hypnoterapi.
Foto: Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coach og terapeut er rykket på landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coach og terapeut er rykket på landet
Kalundborg - 21. august 2018 kl. 19:23
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Githa Graafland har i lidt mere end et år boet på Strandgården i Svenstrup udenfor Kalundborg sammen med sin kæreste Peter Engelschmidt og hunden Bronson.

- Vi kørte Sjælland rundt for at finde det dejligste sted, og det fandt vi her, siger Ghita Graafland.

I det gamle fårehus har hun indrettet lokalet, hvor hun tilbyder terapi, coaching, hypnose og mentaltræning med mere.

- Det var lidt nervepirrende at flytte virksomheden fra Frederiksberg til her, men jeg oplever, at folk er villige tilat køre efter det, siger den 51-årige.

Hun og kæresten, som tilsammen har fire voksne børn, der er flyttet hjemmefra, er faldet godt til i det stråtækte hus, som er omkranset af eng og skov. Stranden ligger også få minutters gang herfra.

- Jeg rykkede på min drøm med få mere natur og kærlighed i mit liv, og jeg har intet fortrudt, siger hun.

Ghita Graafland er oprindelig uddannet arkitekt, og hun har arbejdet på større københavnske tegnestuer.

Hun begyndte at arbejde mere og mere med brugerinddragelse og som konsulent for privat virksomheder.

- Jeg blev mere og mere interesseret i menneskets mentale udvikling, siger hun.

Ghita Graafland er uddannet master coach og mantaltræner. Hun er også uddannet master terapeut og NLP Counselor på Dansk NLP Institut. Derudover er hun uddannet hypnoterapeut.

- Jeg har klienter i alle aldre og af begge køn. Den yngste har været fire år og den ældste 74 år, siger Ghita Graafland.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk