9. marts 2021
18-årig Christian Lorentsen fra Kalundborg Gymnasium klarede finalen og er nu en af de 20 elever, der er i spil om at blive en del af det danske hold til Fysikolympiaden til sommer. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

18-årig Christian Lorentsen fra Kalundborg Gymnasium klarede finalen og er nu en af de 20 elever, der er i spil om at blive en del af det danske hold til Fysikolympiaden til sommer. Privatfoto
Foto: Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Christian er blandt de bedste 3.G'er i fysik i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christian er blandt de bedste 3.G'er i fysik i Danmark
Opdateret 19. januar 2021 kl. 10:30
Kalundborg - 18. januar 2021 kl. 18:12
Af Katrine H. Kristensen

KALUNDBORG: Christian Lorentsen fra Kalundborg Gymnasium kan nu betragtes som en af de 20 bedste 3.g'ere til fysik i Danmark. Han er nemlig en af de 20 elever, der er i spil om at komme på det danske hold til Fysikolympiaden, der kommer til at finde sted i Litauen til juli. Ud af de 20 får fem elever mulighed for at komme afsted, som afgøres ud en teoretisk og eksperimentel prøve i foråret.

Christian Lorentsen klarede nemlig den indledende runde, og klarede sig også videre til 2. runde som var Danmarks finalen.

- Jeg deltog også sidste år og gik desværre ikke videre. Det gjorde jeg i år, og jeg kunne også mærke, at det gik lidt bedre. I 2. runde kunne man godt mærke, at niveauet var lidt højere. Men jeg havde en okay fornemmelse. Da jeg fik afvide, at jeg var i spil om at komme på det danske hold, blev jeg selvfølgelig glad. Det er fedt at vide, at man er en af de bedste. Det kunne være en fed oplevelse at få lov til at repræsentere Danmark, så jeg håber, at jeg kommer med, siger 18-årig Christian Lorentsen.

Studerede youtube klip
Interessen for fysik startede allerede i folkeskolen, hvor der blev studeret youtube videoer med forskellige fysik fænomener.

- Det startede i 8.klasse, hvor jeg begyndte at se nogle youtube-videoer om forskellige fænomener. Lige siden har det bare hængt ved. Jeg har altid været nysgerrig på verden, og hvordan det hele hang sammen. Jeg kan godt lide, at man gør det meget abstrakte til noget konkret, som man genkender i hverdagen, siger Christian Lorentsen.

På gymnasiet blev interessen kun forstærket, da han begyndte at have fysik i undervisningen på et højere niveau.

- En ting er at kigge på youtube-videoer, en anden ting er undervisningen, der har givet en rigtig god grundlæggende forståelse for faget, som bliver givet af dygtige lærer.

Logisk tænkende
Christian Lorentsen er ikke i tvivl om, hvad det kræver at kunne nå videre og klare DM og måske endda blive en del af det danske hold til Fysikolympiaden.

- Grundlæggende kræver det en interesse. Man skal ville lære det, og synes det er spændende. Så kræver det, at man er god til matematik, kan sine formler og kan gennemskue en opgave. Man skal altså være logisk tænkende, siger han.

Udviklet sig
Christian Lorentsens fysiklærer Rasmus Najbjerg har også bemærket, at Christian Lorentsen har udviklet sig i sin gymnasietid, og er stolt over den flotte præstation.

- Vi er selvfølgelig meget stolte, og det er en fornøjelse at undervise en elev, der har de evner. Det er en super flot præstation. Jeg har også set, hvor meget han har udviklet sig siden 1.g. Det er en god kombination af, at Christian selv virkelig har nogle gode evner og talent samt en god undervisning på tværs af fag. Det er jo ikke kun fysik, men også i høj grad matematik der spiller ind. Det er jo glædeligt for gymnasiumet, når en elev klarer sig godt, siger Rasmus Najbjerg, der er fysiklærer ved Kalundborg Gymnasium.

Når Christian Lorentsen er færdig med gymnasiumet, skal han starte i værnepligten, og så vil han gerne studere fysik på universitetet.

Er det en god idé at udnævne politikere til ambassadører?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk