23. juni 2018
Center for Misbrug og Socialpsykiatri er blevet voldsomt udfordret i år på grund af besparelseskrav. Nu skal centret også have ny chef. Foto: Mie Neel
Center for Misbrug og Socialpsykiatri er blevet voldsomt udfordret i år på grund af besparelseskrav. Nu skal centret også have ny chef. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chef for hårdt ramt center er stoppet øjeblikkeligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chef for hårdt ramt center er stoppet øjeblikkeligt
Kalundborg - 11. juni 2018 kl. 13:23
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først blev 15 medarbejdere fyret og yderligere fire stillinger nedlagt i det økonomisk hårdt trængte Center for Misbrug og Socialpsykiatri i Kalundborg Kommune.

Nu er centerchef på området, Dorte Bente Rasmussen, stoppet med øjeblikkelig virkning.

Det bekræfter kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen:

- Centerchef Dorte Rasmussen kan ikke længere se sig selv i de fremtidige udfordringer i Misbrug og Socialpsykiatrien. På den baggrund, og efter gensidig aftale, er der mellem Kalundborg Kommune og Dorte Rasmussen og hendes faglige organisation opnået enighed om, at Dorte Rasmussen er fratrådt med øjeblikkelig virk- ning.

Skal det opfattes således, at Dorte Rasmussen er blevet fyret?

- Dorte Rasmussen kan ikke længere se sig selv i de fremtidige udfordringer på center for Misbrug og Socialpsykiatri. Derfor er der indgået en aftale med præcis den ordlyd, som jeg har redegjort for.

Det er ingen hemmelighed, at medarbejderne på Misbrug og Socialpsykiatri har været gennem en hård tid efter de mange afskedigelser. Er det din opfattelse, at centret fungerer, som det skal?

- Der er ingen tvivl om, at der har været og er tale om en vanskelig tid for medarbejdere og ledelse. Derfor har vi i konstruktiv dialog med tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og MED-repræsentanter iværksat en række indsatser, som skal bidrage til at genskabe den ro, stabilitet og kontinuitet, som centeret har brug for. Jeg er overbevist om, at vi nok skal lykkes med disse.

Meddelelsen om Dorte Rasmussens farvel kom fredag. Bliver medarbejderne orienteret?

- Alle berørte medarbejdere er indkaldt til orienteringsmøde i dag, mandag. Her vil vi give en kort orientering om ledelsessituationen fremadrettet, siger kommunaldirektør Jan Lysgaard Thomsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk