25. august 2019
I Kalundborg blev bogen om Arne Bybjerg og Carmen-eventyret præsenteret ved et arrangement i Bethesda-salen. Nu planlægges en film om Carmen-historien.
gallery icon

Se billedserie

I Kalundborg blev bogen om Arne Bybjerg og Carmen-eventyret præsenteret ved et arrangement i Bethesda-salen. Nu planlægges en film om Carmen-historien.
Foto: Per Christensen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Carmen-bogen bliver filmatiseret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carmen-bogen bliver filmatiseret
Opdateret 27. januar 2014 kl. 11:24
Kalundborg - 25. januar 2014 kl. 07:29
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg: Da Kalundborgs lokale radioforhandler, Arne Bybjerg, i tresserne satsede hele sin formue på elektriske papilotter i form af Carmen Curlers, skabte han ikke kun et ikon, som enhver i 40+-segmentet stadig kan genkende lige på stedet. Succesen var så stor, at et amerikansk tidsskrift på et tidspunkt kårede Carmen som tressernes hurtigst ekspanderende virksomhed på verdensplan.

Det har forfatter og tidligere journalist på Nordvestnyt, Søren E. Jensen, Tølløse, skrevet bogen »Carmen« om, og det er nu planlagt, at der skal laves en film om Carmen-erhvervseventyret.

Der blev forhandlet om filmrettighederne med Happy Ending Film, et produktionsselskab, der blev etableret i 2012 af producent Mie Andreasen og manuskriptforfatter Mette Heeno, oplyser Søren E. Jensen.

- Filmen bliver til noget, men det kommer ikke til at ske lige om hjørnet, fordi manuskriptforfatteren har meget travlt, siger Søren E. Jensen, der er blevet hyret som konsulent på filmprojektet.

Søren E. Jensen skrev i 2011 en lang artikelserie om Carmen Curlers turbulente historie for de daværende aviser Holbæk Amts Venstreblad og Kalundborg Folkeblad - der siden er sammenlagt til Nordvestnyt - på baggrund af interview med gamle Carmen-medarbejdere, artikler og et helt enestående, men ubrugt arkivmateriale fra Kalundborg Museum og fra en privat samler, Ralf Jensen fra Kalundborg.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk