22. oktober 2018
42-årige Tuncay Kizilkaya har skippet Gislinge Pizzaria og har overtaget Havnsø Café og Restaurant.

Foto: Henrik Falch
42-årige Tuncay Kizilkaya har skippet Gislinge Pizzaria og har overtaget Havnsø Café og Restaurant. Foto: Henrik Falch
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Café har fået ny ejer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Café har fået ny ejer
Kalundborg - 07. oktober 2018 kl. 08:15
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

42-årige Tuncay Kizilkaya kom med et så godt tilbud om at overtage Café Havnsø, at Mesut Deveci ikke kunne modstå det. Overtagelsen er sket midt i september.

- Jeg har drevet Gislinge Pizzeria i to år, men havde lyst til at have mere tid til familien. Derfor har jeg valgt at slå mig ned her, siger Tuncay Kizilkaya.

Planen for driften af restauranten, der er meget populær om sommeren, er nemlig, at den kun skal være åben på fuld tid om sommeren.

- Fra 1. november og frem til nytår vil jeg kun holde åbent fredag, lørdag og søndag, så ser jeg hvordan det går. Hvis det er en succes, vil jeg overveje, hvad der skal ske, ellers holder jeg helt lukket i januar og februar, forklarer Tuncay Kizilkaya.

Men har man brug for et sted at holde et møde over en kop kaffe, så er Tuncay Kizilkaya klar til at holde åbent også.

- Jeg har også plads til selskaber op til 50 personer herinde, hvis man skal holde fest, forklarer han.

Når den nye sæson går i gang til næste sommer, regner Tuncay Kizilkaya med at hyre en guitarist, der kan skabe hygge på terrassen om aftenen.

Næste sæson skal is-spisere igen tilbage til det lille ishus ved siden af restauranten, så spisegæsterne kan sidde i fred for de til tider lange køer ved is-disken. Den blev stillet ind i restauranten ved siden af bardisken i denne sommer, men det var ingen succes, så derfor flytter den tilbage igen.

Men Tuncay Kizilkaya lover, at menukortet ikke får de store ændringer, og at der stadig vil være gode bøffer med sovs og mange andre gode retter på menukortet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk