31. marts 2020
Administrerende direktør Claus Petersen (th) - her i Farum - glæder sig til åbningen af jem & fix i Gørlev senere på foråret. Hvornår butikken åbner er endnu ikke oplyst.
gallery icon

Se billedserie

Administrerende direktør Claus Petersen (th) - her i Farum - glæder sig til åbningen af jem & fix i Gørlev senere på foråret. Hvornår butikken åbner er endnu ikke oplyst.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Byggemarked klar til at åbne dørene til foråret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggemarked klar til at åbne dørene til foråret
Kalundborg - 07. februar 2019 kl. 10:03
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver i løbet af andet kvartal, og formentlig i enten maj eller juni, at lavprisbyggemarkedet jem & fix slår dørene op til en ny butik på hjørnet af Gørlev Landevej og Omfartsvejen syd for byen.

- Vi opererer med en intern dato, men den holder vi lidt for os selv, indtil vi ser, om vinteren spænder ben for den sidste del af byggeriet, siger byggemarkedets administrerende direktør, Claus Petersen.

Den nye butik bliver en jem & fix-classic. Det vil sige, at den helt præcist indeholder det varesortiment, som kædens øvrige butikken præsenterer, og som er målrettet private kunder. Det sker på mellem 800 og 850 kvadratmeter i den sorte firkant, der udadtil ser meget parat ud.

Så lykkedes det

Claus Petersen bekræfter, at jem & fix har haft et godt øje til Gørlev i flere år.

- Det er også korrekt, at vi forsøgte at etablere os på Helsingevej, men den plan blev i sin tid af trafikmæssige årsager afvist af Vejdirektoratet. Da Kalundborg Kommune så etablerede nyt erhvervsområde på hjørnet af Omfartsvejen og Gørlev Landevej, kunne vi ret hurtigt slå til.

Årsagerne til, at det lige præcis er Gørlev, I har vagt som ramme?

- Vi har stor erfaring med mindre markedsområder, hvor vi klarer os godt. Markedsanalyser har også påvist, at vi har ganske mange kunder fra Gørlev-området i jem & fix i Slagelse, og så spiller det faktum, at der ved Gørlev er et betydeligt sommerhusområde, også en ganske væsentlig rolle. Endelig kan vi også nævne placeringen ud til den centrale Gørlev Landevej, siger den administrerende direktør.

Hvem der skal være chef for det nye lavprisbyggemarked på den store hjørnegrund, er endnu ikke afgjort. Men det sker om ikke så længe. Claus Petersen forventer, at butikken skal ansætte og drives af seks medarbejdere.

Ledelsen i jem & fix er naturligvis helt på det rene med, at der i forvejen er et byggemarked i Gørlev, XL-Byg Gørlev Trælast på Østerled.

- Vi vurderer dels, at der er plads til begge byggemarkeder, dels, at vi ikke i den forstand er konkurrenter. XL-Byg genererer en stor del af forretningen med relationer til professionelle håndværkere, hvor vi ikke satser på samme måde, men derimod på det private marked. Jeg er overbevist om, at der er kunder og plads til begge, siger Claus Petersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk