16. oktober 2018
Kalundborg Rulleskøjteklub var tidligere på året vært for DM i Show. Nu er både klubbens eksistens og den kommende træningstur til Berlin kommet i fare på grund af et krakket busselskab. Foto: Eva Lyng Johansen
Kalundborg Rulleskøjteklub var tidligere på året vært for DM i Show. Nu er både klubbens eksistens og den kommende træningstur til Berlin kommet i fare på grund af et krakket busselskab. Foto: Eva Lyng Johansen
Foto: Foto: Eva Lyng Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Buskonkurs rammer rulleskøjtepiger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Buskonkurs rammer rulleskøjtepiger
Kalundborg - 11. april 2017 kl. 08:25
Af Søren Kloster Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kalundborg: I sidste uge gik busselskabet Eurolines Scandinavia konkurs, og det er yderst tvivlsomt, om de mange kunder, som har bestilt rejser, kan få deres penge retur.

Det går ud over de lokale rulleskøjtepiger fra Kalundborg Rulleskøjteklub.

Til maj skulle 34 af klubbens piger mellem 11 og 13 år have været afsted på træningstur til Berlin med det konkursramte busselskab.

- Det er årets højdepunkt, og pigerne havde glædet sig rigtig meget til at komme afsted i Kristi himmelfartsferien. Men det ser svært ud i øjeblikket. Det er rigtig mange penge for os, hvis vi skal samle nok sammen til, at de kan komme afsted alligevel, siger Troels Johansen, formand for Kalundborg Rulleskøjteklub.

I fare for lukning
Klubben havde betalt 16.000 kroner for busrejsen, som var finansieret af salg af lodsedler og egenbetaling.

- Vi må bare erkende, at de penge er tabt, og det er vi rigtig, rigtig kede af. Lige nu arbejder vi allermest på at få klubben til at køre videre, siger formanden.

Klubben er blot tre år gammel, og derfor gør det også ekstra ondt økonomisk.

- Udfordringen er, at vi er en lille, ny klub. Vi har ikke ret mange penge i egenkapital, så derfor kan vi ikke bare betale forældrene tilbage. I yderste konsekvens kan det blive enden for os, men så galt håber vi selvfølgelig ikke, det går, siger Troels Johansen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk