26. januar 2020
Bølgerne gik højt i byrådssalen på Kalundborg Rådhus onsdag aften, da borgmester Martin Damm (V) beskyldte politikere for at skrive usandheder i læserbreve. Oppositionen mente, borgmesteren skadede forhandlingsklimaet op til Budget 2020. Foto: Per Christensen
Bølgerne gik højt i byrådssalen på Kalundborg Rådhus onsdag aften, da borgmester Martin Damm (V) beskyldte politikere for at skrive usandheder i læserbreve. Oppositionen mente, borgmesteren skadede forhandlingsklimaet op til Budget 2020. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Budgetforhandlinger startede med en skideballe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Budgetforhandlinger startede med en skideballe
Kalundborg - 11. oktober 2019 kl. 21:02
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forhandlingerne om Kalundborg Kommunes Budget 2020 fik ikke den bedste start på budgetmødet i går. Efter at kommunalbestyrelsen havde afsluttet 1. behandlingen af budgettet, tog borgmester Martin Damm (V) ordet, og beskyldte flere kommunalbestyrelsesmedlemmer for i læserbreve at have viderebragt usande oplysninger.

- Når politikere skriver et læserbrev, så har de et ansvar for, at de oplysninger, de viderebringer, er korrekte. Ellers sker der en fejlinformation af borgerne. Den politiske diskussion burde handle om, hvad man gerne vil bruge midlerne på, fremfor hele tiden fejlagtigt at hænge nogen ud for noget, som ikke er rigtigt. Det er uklædeligt, sagde borgmesteren.

Martin Damm citerede fra flere læserbreve skrevet af Niels Erik Danielsen (EL), Thomas Malthesen Hiorth (SF) samt løsgængeren Gert Larsen, hvor han mente, at de tre politikere enten havde misforstået de faktiske forhold eller viderebragte direkte usandheder.

De tre politikere var dog ikke enige i kritikken.

- Jeg synes ikke det er rimeligt, at vi skal skammes ud på denne måde. Jeg mener ikke at have skrevet noget forkert. Jeg har bare en anden holdning end dig. Men jeg vil ikke trampe mere rundt i det, der er ingen grund til at snakke os fra hinanden, sagde Niels Erik Danielsen.

- Tingene er ikke så sort/hvide som du maler dem op. Hvis du mener, at jeg har skrevet noget forkert, kunne du have taget fat i mig, og hvis der var noget om det, så kunne vi sammen have lavet en berigtigelse, sagde Thomas Malthesen Hiorth.

- Jeg finder mig ikke i, at sidde her og blive skammet ud for åbent tæppe, og det vil også få nogle konsekvenser. Det er ikke noget godt udgangspunkt for det fremtidige forhandlingsklima, sagde Gert Larsen.

Også mange andre tog i løbet af debatten ordet.

Flere advarede om, at borgmesterens facon kan få konsekvenser for de forestående budgetforhandlinger.

- Når jeg siger, vi gerne vil samarbejde og går seriøst ind til budgetforhandlingerne, så mener jeg det, men det bliver sgu svært, når du kommer med sådan en svada, sagde Gunver Jensen (S).

Borgmesteren fik til gengæld støtte fra De Radikale.

En gang i mellem er det nødvendigt for samarbejdet at få renset luften. Jeg har følt mig meget dårligt tilpas med at blive mistænkeliggjort og hængt ud for at have gjort noget ondt, sagde Ole Glahn (R).

Også flere medlemmer af borgmesterens eget parti tog ordet.

- Jeg synes, det er befriende. Tak, fordi du sagde, som du gjorde, hr. borgmester. Jeg synes, det trænger til at komme frem. Det er er ikke rart at sidde i en kommunalbestyrelse, hvor man direkte kan se, at mange lægger faktuelle usandheder frem, sagde Karl-Åge Hornshøj Poulsen (V).

Hanne Olesen (S) var til gengæld dybt uenig, og opfordrede til mere politisk debat på tværs af partierne.

- Jeg føler ingen glæde over at vi sidder og revser hinanden i fuld offentlighed. Lad os dog i stedet starte med at tale med hinanden.

- Vi taler aldrig politik på tværs af partierne. Vi sidder i hver vores lejre og holder kortene tæt til kroppen. Jeg tror, vi alle ville blive klogere af at tale sammen, sagde hun.

Martin Damm selv mente ikke, at han havde haft anden mulighed, end at tage sagen op på kommunalbestyrelsesmødet.

- Vi har haft flere aktuelle læserbreve, der handlede om budgettet. Så mener nogen, at jeg ikke kan rejse debatten i offentligheden, men læserbrevene har jo netop været bragt i offentligheden, sagde han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk