19. november 2018
Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Jakob Beck Jensen, (t.v.) og formand for Argo, Niels Hörup, ser til, mens en container med brændbart for sidste gang forlader Kalundborg Genbrugsplads. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
gallery icon

Se billedserie

Formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Jakob Beck Jensen, (t.v.) og formand for Argo, Niels Hörup, ser til, mens en container med brændbart for sidste gang forlader Kalundborg Genbrugsplads. Foto: Martin Stokkebro Moestrup
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Brændbart blev sendt ud på sin sidste rejse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brændbart blev sendt ud på sin sidste rejse
Kalundborg - 09. november 2018 kl. 15:07
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra og med fredag kan man ikke længere gøre brug af containerne til stort og småt brændbart på Kalundborgs genbrugspladser. De er der nemlig ikke mere. På dagen blev de sidste containere kørt bort, og det blev markeret på Kalundborg Genbrugsplads.

Her var der taler af formanden for Teknik- og Miljøudvalget i Kalundborg Kommune, Jakob Beck Jensen (V), og af Niels Hörup, bestyrelsesformand for det fælleskommunale affalsselskab Argo. Argo driver genbrugspladserne i Kalundborg samt i otte andre kommuner. Selskabet er det første i landet til at udfase stort og småt brændbart på sine genbrugspladser, og Kalundborg var sidste kommune på Argos liste.

- Det er ikke tilfældigt, at den sidste container sendes af sted fra Kalundborg. Vi vil gerne overføre symbiosetankegangen til måden at tænke genanvendelse af affald på, sagde Niels Hörup i sin tale.

Det er netop for at øge genanvendelsen, at stort og småt brændbart nu forsvinder. Argo forventer nemlig ifølge Niels Hörup, at det vil øge genanvendelsen med 7.000 ton i Argos ni kommuner tilsammen. Jakob Beck Jensen glæder sig over bidraget til »en vigtig dagsorden« (klimadagsordenen, red.) og siger, at det går godt i tråd med et af kommunens øvrige initiativer på affaldsområdet.

- Det passer jo godt med, at vi skal sortere mere i alle husstandene i Kalundborg fra 2020, siger han med henvinsning til, at borgerne fra sommeren 2020 skal sortere deres affald i fire forskellige typer: bioaffald, metal, plastik samt pap og papir.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk