{nocache:1ac2bb32a5b6abe1667c3e6ff037f935#0}
21. april 2018
Den 1. februar skal Sejerøfærgens uskældte billetsystem fungere. Ellers må der findes en anden løsning. Det besluttede Teknik- og Miljøudvalget på et møde sidste år. På Sejerø oplever man dog ikke, at systemet er blevet bedre. Arkivfoto: Per Christensen
Den 1. februar skal Sejerøfærgens uskældte billetsystem fungere. Ellers må der findes en anden løsning. Det besluttede Teknik- og Miljøudvalget på et møde sidste år. På Sejerø oplever man dog ikke, at systemet er blevet bedre. Arkivfoto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bookingsystem fungerer stadig ikke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bookingsystem fungerer stadig ikke
Kalundborg - 11. januar 2018 kl. 15:11
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tre uger før deadline udløber for Sejerøfærgens problem plagede billet- og bookingsystem, så klager sejerøboerne fortsat over mange fejl og skavanker ved systemet.

arrow Læs også: Afviser rygter om lukning af færgekontor

- Jeg er ikke imponeret over, hvad man har nået indtil nu. Hver gang man introducerer en ny version af bookingsystemet, så opstår der nye problemer, som ikke var der tidligere. Rent ud sagt, så virker det som noget makværk, siger Jens Thomassen, der som en del af Sejerø Dialogforum har deltaget i flere møder med Kalundborg Kommune om bookingsystemet.

- Så sent som denne weekend var jeg lørdag inde i bookingsystemet, for at booke en billet til en afgang dagen efter. Det var simpelthen umuligt. Systemet ville ikke lade mig bestille en billet. Dagen efter måtte jeg så købe min billet på færgen af styrmanden. Prisen var 150 kroner, men på billetten stod der at den kostede 140 kroner, mens der så blev trukket 145 kroner fra mit kort, fortæller Jens Thomassen.

Ifølge sejerøboen er det blot et af flere eksempler på små og store problemer, som han selv og andre sejerøboere har oplevet med bookingsystemet.

- For eksempel har jeg hørt fra en anden passager med færgen, at der fortsat opkræves gebyr for at betale med kreditkort, selvom dette gebyr blev ophævet ved årsskiftet, siger Jens Thomassen.

Han er netop ved at forfatte et brev til kommunen, hvor han beskriver sine og andre sejerøboeres oplevelser med bookingsystemet.

- Jeg fik af omveje at vide, at man agter at gennemføre en evaluering af bookingsystemet den 17. januar, men man har igen valgt ikke at lytte til eller inddrage sejerøboernes erfaringer. Det finder jeg dybt problematisk, siger han.

Sejerøfærgens bookingsystem var også oppe at vende på tirsdagens møde i Teknik- og Miljøudvalget. Her forsøgte den nyvalgte formand Jakob Beck (V) at berolige sejerøboerne.

- Sejerøboerne behøves ikke frygte forringelser eller besparelser på Sejerøfærgen, sagde han.

arrow En forkert løsning for Sejerøfærgen
05. oktober 2017 kl. 10:01 Opdateret: kl. 07:59
arrow Sidste frist for billetsystem
12. september 2017 kl. 13:24 Opdateret: kl. 09:49
arrow Øboere skal hjælpe med at forbedre billetsystem
25. maj 2017 kl. 08:55 Opdateret: kl. 14:08
LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk