16. september 2019
Marianne Skifter kan se tilbage på 12 gode - men også hårde - år i Bofællesskabet Løve. Foto: Kristina Herlev Wulff
Marianne Skifter kan se tilbage på 12 gode - men også hårde - år i Bofællesskabet Løve. Foto: Kristina Herlev Wulff
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bofællesskab lukker: Kommer til at savne knus og kram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bofællesskab lukker: Kommer til at savne knus og kram
Kalundborg - 14. september 2019 kl. 09:47
Af Kristina Herlev Wulff
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når man spørger Marianne Skifter, hvordan hun har det med, at hun per 1. december går på efterløn, så skifter hun mellem et stort smil og et blik, der søger ud mod et ubestemt punkt bag ruden ud mod haven.

- Det glæder vi os vildt til. Det har været så godt. Og jeg føler mig så privilegeret, at jeg har fået lov til at prøve det her, fortæller hun.

Efter at have drevet Bofællesskabet Løve i 12 år, lukker det hele ned, når Marianne Skifter følger i sin mands fodspor og går på efterløn til december.

- Selvfølgelig har der også været mange bump og svære ting. Det er der ingen tvivl om, siger den daglige leder af det private botilbud.

Lykkeligvis har parret længe haft en aftale med bostedets souschef om, at hun vil køre stedet videre - på en anden adresse og sammen med en af kollegerne.

- Det er dejligt! Hun kører det videre med samme principper, metoder og holdninger til mennesker, som jeg har haft og drevet det her sted ud fra. Så det er lige, som det skal være, siger Marianne Skifter.

Lige nu er der tre beboere i Bofællesskabet Løve. Og går alt efter planen, skal de til december flytte hen til det nye bosted bare et par kilometer væk.

Og så skal Tony og Marianne Skifter til at vænne sig til at have det store hus på 600 kvadratmeter helt for sig selv.

- Det er også det, vi skal prøve af. Kan vi overhovedet det. Er det overhovedet det, vi skal, sige hun og tilføjer senere:

- Jeg har altid elsket at bo her. Det har jeg altså.

Men med udflytningen af de tre beboere, bliver der nok ret stille i huset.

- Så kommer jeg selvfølgelig også til at savne alle de knus og kram, indrømmer Marianne Skifter.

Men når lydene ebber ud, siver det store ansvar også med ud.

- Nogle gange bliver jeg hunderæd og tænker »nej, nej, nej, hvordan klarer vi det her?« Lige pludselig at gå fra at være så meget »på« altid og så til ingenting? Og så på andre tider glæder jeg mig så meget til at slippe ansvaret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk