28. september 2020
3. klasse på Årby Skole var i går mikroforskere.  Naturvejleder hjalp dem med  at  gå systemastisk frem i deres jagt på kriblekrabledyr. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

3. klasse på Årby Skole var i går mikroforskere. Naturvejleder hjalp dem med at gå systemastisk frem i deres jagt på kriblekrabledyr. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børneforskere på jagt i skoven

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børneforskere på jagt i skoven
Kalundborg - 16. september 2020 kl. 15:58
Af Eva Lyng Johansen

- Jeg har fundet en skolopender, siger drengen glædestrålende til naturvejleder Signe Friis.

Han havde fundet den bag noget bark, og skolopenderen bliver puttet op i kassen, hvor alle dyr, som er fundet i revner og sprækker, skal være.

Tredje klasse på Årby Skole er tilmeldt mikroforskerkonkurrence, som er et nyt element i Naturvejledning Danmarks projekt »Krible krable - flere små forskere i naturen«.

Vi er i den lille skov ved siden af Årby Skole, og klassepædagog Christian Jakobsen fortæller, at skoven bliver brugt meget af skolens elever.Der er også to sheltere.

- Børnene skal finde dyr i dag og arbejder ret systematisk, fortæller han.

Målet med konkurrencen er at få de yngste elever til undersøge og udforske det, som undrer dem i krible krable universet ved hjælp af mikroforskermetoden, som har syv trin:

1. Gå ud i naturen. 2. Jeg undrer mig over. 3. Hvorfor er det sådan? 4. Læg en plan. 5. Hent oplysninger. 6. Vi har fundet ud af. 7. fortæl til andre.

- I stedet for børnene bare skal ud af fange dyr, så begynder vi med en undren over hvor krible krabledyrene er, og vi laver en hypotese over hvilke dyr vi forventer at finde under for eksempel sten og stubbe, og når vi har undersøgt det, skal vi se, om vores forventninger passer sammen med resultatet, forklarer naturvejleder Signe Friis.

Efter eleverne har haft pause, hvor de kunne spise lidt formiddagsmad, beder hun dem om at bruge 30 sekunder på at samle affald.

- Vi skal samle det, så dyrene ikke spiser det, siger hun og roser børnene for deres indsats.

Børnene finder edderkopper, bænkebidere og andet kravl.

En særlig fangst er en kæmpe bille, som viser sig at være en bronzejordløber.

Når eleverne er færdige med deres undersøgelser, og har lavet en rapport om deres resultater og konklusion, skal de to grupper fremlægge for hinanden.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk