13. maj 2021
Naturvejleder Morten Lindhard og bibliotekar Merete Falkner var på fælles søgen efter den sjældne klokkefrø på Røsnæs. Det skete i forbindelse med DR-kampagnen 'Ramasjang redder frøerne'.

Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Naturvejleder Morten Lindhard og bibliotekar Merete Falkner var på fælles søgen efter den sjældne klokkefrø på Røsnæs. Det skete i forbindelse med DR-kampagnen 'Ramasjang redder frøerne'. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Børn og biblioteker til frøernes undsætning: Kom med til frøjagt på Røsnæs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og biblioteker til frøernes undsætning: Kom med til frøjagt på Røsnæs
Kalundborg - 13. april 2021 kl. 19:17
Af Aske Hald Knudstrup

Morten Lindhard tager hånden op til munden, former den som en halv megafon og spænder i læberne.

- Buuv, buuv, buuv.
Med korte stød, forsøger naturvejlederen med egne ord at »provokere« klokkefrøen til at give lyd fra sig.

Det eneste svar, der mødes os på træbroen, er fuglesang.

Lidt væk fra Morten Lindhard står Merete Falkner og filmer med sin iPad. Vindjakken med en blæksprutte og påskriften Kalundborg Biblioteker afslører, at hun denne formiddag har ladet bøgerne blive i reolen, for i stedet at prøve lykken med en omgang søgen efter den sjældne klokkefrø på Røsnæs.

9. april startede DR's børnetilbud Ramasjang deres anden udgave af kampagnen 'Ramasjang Redder'. Sidste år gjaldt det fuglene, i år er det frøernes tur. Det krævede ingen betænkningstid for Merete Falkner, da hun blev spurgt, om Kalundborg Biblioteker ville være med på vognen og udbrede børns kendskab til frøer gennem bøger, spil og viden som supplement til DR's indhold.

- Det handler om synlighed, synlighed og synlighed for et godt formål, siger Merete Falkner.

Merete Falkner nævner i en bisætning noget om understøttelse af læreplansmål i skoler og børnehaver, inden hun afbryder sig selv og kigger på Morten Lindhard.

- Tror du, at det virker?, spørger hun.

- Det er ikke børn, der kan redde frøerne, men politikerne, lyder det tørre svar.

Naturvejlederen tænker sig lidt om.

- Det vigtigste for at redde natur er at skabe empati for den. Det tror jeg til gengæld, at det her kan, siger han så.

Afmystificer naturen

De knap 200 klokkefrøer, som Morten Lindhard vurderer, at der er på Røsnæs, er ikke meget for at vise sig, mens vi vandrer fra vandhul til vandhul.

Frøen er fredet og findes under 10 steder i Danmark, men de seneste ugers kølige vejr har efterladt den 3-4 centimeter store frø i skjul.

- Lune sommeraftener kan man høre dem på over en halv kilometers afstand, fortæller Morten Lindhard.

En kortvarig elektrisk glæde gennemstrømmer Merete Falkner, da hun øjner noget glimte i vandkanten. »Frøæg«, peger hun, men det viser sig at være fra en butsnudet frø i stedet.

For hende er det vigtige med Ramasjang-projektet, at naturen bliver afmystificeret for børnene.

Derfor varmede det, da en 0. klasse fra Høng Skole fremførte en hjemmelavet frøsang, da de fik deres frømateriale.

- Det er helt skørt, at min niece er bange for en skovsnegl. Det må vi gøre noget ved, siger Merete Falkner.

Da vores veje skilles vender bibliotekaren sig:

- Jeg ringer for at høre din frøsang, griner hun.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk