20. marts 2019
Musikgruppen »Virelai« er på pletten begge dage - og også ved det særlige aftenarrangement om lørdagen. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Musikgruppen »Virelai« er på pletten begge dage - og også ved det særlige aftenarrangement om lørdagen. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Blus til aftenåbent på vikingemarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blus til aftenåbent på vikingemarked
Kalundborg - 06. september 2018 kl. 06:34
Af Eva Lyng Johansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der bydes på ægte vikingestemning, når der i weekenden den 6.-7. oktober blændes op for Tissø Vikingemarked ved Fugledegård Vikingecenter ved Tissø.

I alle årene indtil nu har markedet alene været åbent for publikum i dagtimerne.

Nu udvides med et særarrangement den ene aften. En aften, hvor der bydes på et stort ildshow med »Dragonflies« - syv unge ildkunstnere. Det er en sjælden oplevelse herhjemme og en helt særlig oplevelse i skumringstimerne i vikingelejren.

Der bliver mulighed for at gæste vikingelejren med de mange vikingetelte, slentre ad vikingernes handelsgader i skæret af fakler og bål og høre musik.

Her kan der også lyttes til musik, købes vikingemad og opleves den særlige stemning i vikingernes handelsgader i lejren. Dette særarrangement er støttet af »Liv i Kalundborg«.

Der bydes sædvanen tro i dagtimerne på et omfattende aktivitets-program med drabelige vikinge-kampe, fredelige markedsboder, musik, underholdning og stemning.

80 vikingetelte bliver slået op, og i de talrige boder overalt på området får gæsterne et indblik i de rigtige vikingers verden mange århundreder tilbage i tiden.

De tilrejsende vikinger slår boder op. Der handles. Der spises. Der drikkes. Krigeriske vikinger går i kamp mod hinanden i drabelige sværdkampe. Her kan alle også komme med til vikinge-blot: Ofring til de nordiske guder. Og man kan se vikingeskibet »Frigg« i søen.

Der vil på markedet være flere end 200 tilrejsende og lokale vikinger i vikingedragter.

Her på vikinge-markedet anno 2018 på det spektakulære område ned til Tissø får børnene mulighed for krigertræning, for deltagelse i vikingelege og for at skyde med bue og pil. De får også lejlighed til at brænde runer i træ, flette et armbånd og få lavet en vikingefrisure.

Undervejs kan man stille sulten i vikingemad, og lækkersulten kan klares med lækre kager og bålpandekager.

På markedet kan man se sværd og skjolde blive fremstillet, møde får og geder, male mel på stenkværn, kæmpe mod en rigtig viking, fremstille smykker og læderarmbånd, spinde uldtråde, væve og slå mønter, se Tissø-ringen og lytte til musikgruppen »Virelai«.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk