20. oktober 2018
Tre klasser havde programmeret en bil til at springe ballonen. Ingen af bilerne lykkedes dog med sprængningen. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Tre klasser havde programmeret en bil til at springe ballonen. Ingen af bilerne lykkedes dog med sprængningen. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Nålefyldt Brio-tog tog ballondyst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Nålefyldt Brio-tog tog ballondyst
Kalundborg - 23. maj 2018 kl. 14:11
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Spræng en ballon i stykker på nøjagtig 30 sekunder.

Sådan lød en af udfordringerne for de i alt otte hold af 5. og 6. klasses elever fra Svebølle Skole, Buerup Skole, Tømmerup Fri- og Efterskole og Tømmerup Skole, der onsdag deltog i konkurrencen Naturfag på spil. Den opgave var der mange kreative løsninger på i Novo Nordisks Fritidscenter.

Et hold fra 5. klasse på Svebølle Skole havde snedkereret en snedig maskine i træ. Den virkede ved hjælp af en plasticflaske, der langsomt hældte sand over i en hvid plastickop og tippede en træplade på skrå, så en lille legobil med påmonterede nåle kunne køre ned af en rampe og slå hul i ballonen.

Som skrevet: En kreativ løsning. Men også effektiv. I flere af prøveforsøgene op til de to afgørende konkurrenceforsøg ramte svebølleeleverne nærmest præcist de 30 sekunder. Da konkurrencen gik i gang var maskinen dog upræcis. Ballonen sprang først efter 36 sekunder.

Det var ikke lige så godt som tre 6. klasseelever fra Tømmerup Fri- og Efterskole, der ved hjælp af deres Brio-tog med monterede nåle på sprang ballonen på 28,83 sekunder.

Femteklasserne fra Svebølle havde dog et enkelt forsøg til. Men uheldet var ude. Træpladen tippede ikke, da sandet fyldte plastickoppen, så forsøget talte ikke.

Dermed kunne Malthe og Jeppe løbe jublende over til deres kammerater fra Tømmerup Fri- og Efterskole og fortælle, at de havde vundet med Brio-banen, som de havde bygget sammen med Sara fra klassen, der ikke var til stede på dagen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk