18. september 2018
Der kommer liv i munke-kutterne, da privat-praktiserende standup-historiker Kåre Johannessen (Steen Langtved) tryller munkene 500 år frem i tiden.
gallery icon

Se billedserie

Der kommer liv i munke-kutterne, da privat-praktiserende standup-historiker Kåre Johannessen (Steen Langtved) tryller munkene 500 år frem i tiden.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Munkene bobler helt over i revy på vingården

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Munkene bobler helt over i revy på vingården
Kalundborg - 08. marts 2018 kl. 22:51
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bobler og skummer over af festligt fjolleri i Revy Grand Cru, der i anledning af udflytningen til Dyrehøj Vingaard på Røsnæs ved Kalundborg synger vrøvle-fransk under de falske moustacher i indledningssangen.

Ingen kan et ord fransk. Men de kan så meget andet, blandt andet at få publikum til at grine. I aftes var der forpremiere i vingårdens festsal, hvor en flok unge Kalundborg-ytilflyttere var inviteret med støtte fra Kalundborg Erhvervsråds »Liv i Kalundborg«-pulje.

Der er masser af liv i revyen - ikke mindst underliv, blandt andet i sketchen »Den store rejse«, hvor publikum møder to sædceller, effektivt affyret af Anders Nielsen og Tommy Nielsen; to buttede herrer i hudfarvet heldragt. De har trænet inden den store mission, hvor de skal crawle frem til ægget. Iført sikkerhedsbriller og bade-ring fyres de af - med kurs mod Det Hellige G-punkt.

I sketchen »Det banker på« er de to nævnte aktører hellige men ikke særligt heldige, da de som Jehovas Vidner stemmer dørklokker.

- Sui-Sui, Sui-Sui, løber hjemmefra, synger ringeklokken, og Rock-Mama Salomonsen (Merete Jensen) åbner - hun er hjemme, men ikke klar til at tale om Jesu pinsler.

- Når man har været udsat for Blachmann i X Factor, så kan man tale om pinsler, lyder beskeden til Vidnerne.

En flok arbejdsløse munke trylles 500 år frem af freelance standup-historiker Kåre Johannessen (Steen Langtved) og får nyt liv som heftigt munke-kor i en fordanskning af »Waterloo«.

En langturs-chauffør og en tømrer, der scorede hinanden til VM-fodboldlandskamp, bliver pint og plaget af en kvindelig sognepræst, da de vil vies.

Det er også hårdt for »ham det lange orangeade-rør«. Godt nok blev han gift med lille Ann Mari, som han kyssed' i en gadedør, men...

- Det, som du laved' i min gadedør, det er nu forbi, lyder hendes svar i sketchen »Sølvbryllup i Pustervig«.

Revyen fortsætter med premiere i aften og derefter syv forestillinger frem mod påske. Der er kun få billetter tilbage.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk