14. december 2018
Ingeborg Novrup Børch som den fortvivlede Santuzza i »Påskehymnen« fra Mascagnis »Cavalleria Rusticana«.
gallery icon

Se billedserie

Ingeborg Novrup Børch som den fortvivlede Santuzza i »Påskehymnen« fra Mascagnis »Cavalleria Rusticana«.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Fuld tryk på opera-følelserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Fuld tryk på opera-følelserne
Kalundborg - 12. november 2018 kl. 22:31
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Opera er følelsernes fitness-center, sagde dirigent for Opera i Provinsens kor, Jonas Viggo Pedersen, da han bød velkommen til mandagens følelses-spækkede opera-koncert »Hvorfor er der altid ballade i opera?«, arrangeret af Rotary i Kalundborg.

120 publikummer var mandag mødt op i Musisk Skoles koncertsal for at opleve Opera i Provinsen, opera-solisterne Ingeborg Novrup Børch, mezzosopran, Philippa Cold, sopran, Per Jellum, tenor, og Rudi Sisseck, baryton, samt akkompagnatør Bo Lundby-Jæger ved flygelet.

Publikum fik arier, duetter, ensemble-sange og korsatser fra Verdis operaer »Trubaduren« og »Macbeth«, Puccinis »Tosca«, Mascagnis »Cavalleria Rusticana« og til sidst et finalebrag med højdepunkter fra Bizets »Carmen«.

Opera i Provinsens kor og tre af aftenens solister opførte den som gadeopera i Nykøbing Sjælland i sommer. I aftes blev Carmen igen hedt og manipulerende sunget af internationalt kendte Ingeborg Novrup Børch, der provokerede og udfordrede med sin »Habanera«. Tyrefægter-mester Escamillo, sunget af Rudi Sisseck, var i front i sin store prale-arie »Toreadorsangen«.

Inden finalen hørte publikum blandt andet Philippa Cold synge arien »Toscas bøn« og Per Jellum Cavaradossis »Tårnarie«; begge grænseløst fortvivlede over den psykopaten Scarpia i Pucinnis »Tosca«.

Ingeborg Novrup Børch sang den højdramatiske »Azucenas arie« fra Verdis »Trubaduren«.

Undervejs leverede Odsherred-baserede Opera i Provinsens kor solid og effektfuld baggrundssang for de professionelle solisters præstationer.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk