17. juni 2019
Spasmager Henrik Stanley Møller, kendt som »Onkel Stanley«, slap keyboard-tangenterne og klovnede og dansede og små-strippede til koncerten i Svebøllehallen.
gallery icon

Se billedserie

Spasmager Henrik Stanley Møller, kendt som »Onkel Stanley«, slap keyboard-tangenterne og klovnede og dansede og små-strippede til koncerten i Svebøllehallen.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billedserie: Danser med Drenge-fest med indlagt surprise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billedserie: Danser med Drenge-fest med indlagt surprise
Opdateret 24. maj 2019 kl. 22:51
Kalundborg - 24. maj 2019 kl. 21:57
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Så ta' med - hen til et gigantisk party, sang Danser med Drenge i nummeret »Giv slip nu«, og det var lige, hvad de 650 feststemte gæster i Svebøllehallen fredag var komme for - et party, hvor alt var tilladt.

Fanø-rockpoeten Johnny Madsen skulle på scenen med band efter Danser med Drenge, og hvad var mere oplagt end at lave overdragelses-forretning med balladen »Griber du mig, når jeg falder« - Rie Rasmussen og Rock-Madsen indsang nummeret til jubilæumsalbummet »Så langt, så godt ...« sidste år og gentog seancen i Svebøllehallen.

- Er I klar til en masse musik, lød det indledningsvis fra karismatiske Rie Rasmussen, der dansede og sang med »drengene« oppe på scenen, og det var publikum helt klart.

En masse ørehængere, skrevet af hitmager og band-grundlægger Klaus Kjellerup - både nyere og ældre fra bagkataloget.

Bandet var i den grad også klar, ikke mindst leadguitarist Steffen Qwist, der fyrede op under »hegnet« som forvarsel om, hvad der ville ske senere i den 80 minutter lange koncert.

- Her kommer én af de gode gamle, introducerede Rie Rasmussen kærlighedsballaden »Aldrig undvære dig« fra debutalbummet i 1993.

Spasmager Henrik Stanley Møller, kendt som »Onkel Stanley«, slap keyboard-tangenterne og klovnede og dansede og små-strippede, smed jakken og den røde hat, mens Rie Rasmussen sang:

- For jeg har brug for én, der er ligesom dig. En der vil så meget, og du kan ophidse mig.

Og publikum sang kor.
Koncerten er arrangeret af Old SBI, støtteforening for Svebølle Boldklub og Idrætsforening.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk