13. april 2021
Michael Sørensen fik sandet fordelt på legepladsen ved Havnsø Havn. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Michael Sørensen fik sandet fordelt på legepladsen ved Havnsø Havn. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Legeplads lige ved havnen snart klar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Legeplads lige ved havnen snart klar
Kalundborg - 06. marts 2021 kl. 16:13
Af Eva Lyng Johansen

Snart er der en legeplads, otte fitnessmaskiner og to petanquebaner på østmolen ved Havnsø Havn, lige ved siden af færgelejet, hvor færgerne til Nekselø og Sejerø sejler fra.

Søren Møberg- Poulsen, som dels er formand for Havnsø Havnebad, dels er med i aktionsgruppen for Få det fikset i Havnsø, står ved legepladsen, hvor der denne dag skal fordeles otte ton sand. Senere kommer der yderligere otte ton sand.

Legepladsen har fået 150.000 kroner i støtte fra Få det fiksetpuljen, og fitnessmaskinerne og petanquebanerne er blevet støttet med 277.000 kroner fra Nordeafonden.

Søren Møberg-Poulsen flyttede til Havnsø med sin familie for tre år siden, og han syntes, at der manglede en legeplads. Han har selv to børn på tre og otte år.

Der har været stor lokal opbakning til at få lavet legepladsen, og denne lørdag giver både lokale borgere og sommerhusejere en hånd med.

Der skal plantes lavendel og marehalm.

- Legepladsen får en af Danmarks smukkeste placeringer, siger Søren Møberg-Poulsen.

De 200.000 årlige færgegæster i Havnsø får også et nyt sted, hvor de kan fordrive ventetiden.

- Det bliver et uformelt, socialt mødested, hvor man kan mødes og få nye relationer, siger Søren Møberg-Poulsen.

Familien Jensen fra Østerbro er dukket op med trillebør og skovle for at hjælpe.

De har lige købt sommerhus i Havnsø af Ernst Johansen, som også er med i aktionsgruppen.

- Det er en stor bonus for os at der kommer en legeplads, siger Kristian Jensen.

Den 27. marts skulle hele projektet være klar til at blive indviet af borgmester Martin Damm.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk