22. november 2019
De cirka 40 deltagere fra Baltic Blue Growth-projektet, der besøgte Musholm A/S? muslingeopdræt i Musholm Bugt. Deltagerne kommer fra en række forskellige lande langs Østersøen og tæller både erhvervsfolk, forskere og statsligt ansatte. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

De cirka 40 deltagere fra Baltic Blue Growth-projektet, der besøgte Musholm A/S? muslingeopdræt i Musholm Bugt. Deltagerne kommer fra en række forskellige lande langs Østersøen og tæller både erhvervsfolk, forskere og statsligt ansatte. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Billeder og video: Internationalt netværk til Musholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Billeder og video: Internationalt netværk til Musholm
Opdateret 05. maj 2017 kl. 08:43
Kalundborg - 05. maj 2017 kl. 08:27
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

40 gæster fra EU-landene omkring Østersøen minus Finland og Litauen var onsdag ude at se Musholm A/S' muslingeopdræt i Musholm Bugt.

De besøgende er sammen med Musholm A/S en del af projektet Baltic Blue ­Growth (BBG), der er delvist EU-finansieret (The Baltic Sea er det engelske navn for Østersøen, red).

Projektet har deltagelse af muslingeopdrættere, forskere, myndigheder og andre interessenter.

Musholm A/S har den længste erfaring blandt projektets deltagere, og udflugten var derfor en god mulighed for flere af dem til at hente inspiration og/eller information fra Reersø-­virksomheden.

- Vi har ventet på at komme til Musholm, fordi virksomheden er den muslingeopdrætter i projektet, der er længst fremme. Musholm er en pioner inden for udvikling af muslinger som kompensationsopdræt, fortæller Lena Tasse, der er svensker og koordinator for BBG.

Med »kompensationsopdræt« henviser Lena Tasse til den egentlige årsag til, hvorfor Musholm A/S opdrætter muslinger.

Muslingerne er nemlig i stand til at reducere kvælstofudledningen fra det ørredopdræt, som er hovedindtægtskilden for virksomheden, der har en årlig omsætning på 250 millioner kroner.

- Vi startede med muslingeopdræt for cirka 10-12 år siden. Vi gjorde det af nødvendighed, da en udvidelse af ørredproduktionen betød, at vi miljøgodkendelsesmæssigt var nødt til at reducere kvælstof- og fosforudledningen, fortæller Torben Wallach, miljøkonsulent hos Musholm A/S.

Ifølge Lena Tasse ­deltager i alt 18 organisationer i pro­jektet. Udvekslingen af erfa­ringer er netop en af hoved­- årsagerne til, at Musholm A/S deltager i projektet.

- Vi kan jo få afklaret en masse spørgsmål på den her måde, og så står vi ikke alene i forhold til at undersøge udfordringerne ved muslingeopdræt, fortæller Anders Lejbach, fiskemester hos Musholm A/S.

En anden af deltagerne i projektet er Tim Staufenberger, der er uddannet marinebiolog fra Tyskland.

Han har en ph.d. fra universitetet i Kiel, men har siden kastet sig over muslingeopdræt og ejer i dag en økologiske muslingefarm. Han var begejstret over at se den danske muslingeproduktion.

- Musholm A/S' muslingefarm er meget imponerende. Den producerer ti gange mere end de fem tons, jeg selv producerer om året. Derudover kan jeg også godt lide det, at virksomheden skaber lokale job. Det vil jeg også rigtig gerne med min virksomhed, men i øjeblikket har jeg kun råd til at have to ansatte, siger han.

I dag er muslingeopdræt i stor skala stadig ikke profitabelt i sig selv for deltagerne i BBG. Men projektet er blandt andet sat i verden for, at det måske kan blive det på sigt. Der kan nemlig være store perspektiver i muslingeproduktionen.

Det skyldes, at muslingerne kan laves til fiskemel, der kan bruges som erstatning for sojamel. Hvis muslingeopdrættet kan gøres profitabelt, kan man på den måde reducere importen af sojamel fra eksempelvis Asien til fordel for den globale CO2-udledning, forklarer Torben Wallach fra Musholm A/S.

Herhjemme har der været stor diskussion om det såkaldte lovforslag 111 om ændring af lov om miljøbeskyttelse.

Med loven fastsættes nogle spilleregler for etablering eller udvidelse af havbrug, men forslaget har været kritiseret af oppositionen, der er bekymret for, hvad det vil have af miljømæssige konsekvenser.

Stefan Meyer er forsker og deltager i Baltic Blue ­Growth som ekstern observatør ansat af det tyske miljøministerium. Han har godt hørt om det danske lovforslag, men mener dog generelt, at politikerne har misforstået, hvor stor risikoen er.

- Der er altid en risiko, men i dette tilfælde er risikoen ikke særlig stor, siger han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk