26. april 2019
Aktuelle planer for Stigsnæs Havn vil, hvis de realiseres, betyde ekstra konkurrence i forhold til Kalundborg Havn, siger havnedirektør Bent Rasmussen.
Aktuelle planer for Stigsnæs Havn vil, hvis de realiseres, betyde ekstra konkurrence i forhold til Kalundborg Havn, siger havnedirektør Bent Rasmussen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bekymring i Kalundborg for Stigsnæs Havn-planer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bekymring i Kalundborg for Stigsnæs Havn-planer
Kalundborg - 15. april 2019 kl. 13:31
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

­- Det står klart, at hvis Stigsnæs Havn bliver omdannet til en »offentlig« trafikhavn eller anden form for havnedrift ud over det, Ørsted har brugt havnen til indtil nu, vil det selvfølgelig være en ekstra konkurrent i forhold til Kalundborg Havn og hermed Ny Vesthavn. Også for de øvrige havne på Sjælland. Det er der ingen tvivl om, fastslår Kalundborgs havnedirektør, Bent Rasmussen.

arrow Læs også: Borgmester: Derfor vil vi købe Stigsnæs Havn

Det er hans umiddelbare reaktion i forhold til den nyhed om Stigsnæs Havn, der kom frem efter en fejl forleden.

Referatet fra et lukket møde i Slagelse Kommune om punktet »Opkøb af areal« blev lagt på nettet og nåede kun at ligge der i få minutter, inden fejlen blev opdaget. Men da var det allerede opdaget og ude.

Det, der kom ud, var, at Slagelse Kommune vil byde på Stigsnæs Havn inklusive et stort erhvervsareal, som ejeren, energiselskabet Ørsted, har sagt ja til at sælge, hvis der kommer bud i en størrelse, som indfrier selskabets forventninger til havnen og stedets vær- di.

- Jeg har den opfattelse, at der åbenbart er flere bydere på havnen, siger Kalundborgs havnedirektør, og Bent Rasmussen forsikrer om, at man fra Kalundborg Havns side vil følge udviklingen nøje.

På Stigsnæs Havn var der lige efter årtusindskiftet planer om et stort Baltic Gate Terminal-projekt med blandt andet en kæmpe plads til containere på dybvandshavnen.

Den endelige afgørelse om det mulige køb af Stigsnæs Havn kan være tæt på.

Slagelse Byråd var indkaldt ekstraordinært til mødet om »Opkøb af areal« på grund af en frist, som Ørsted har sat for bud på havnen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk