4. marts 2021
24 små guldklumper så dagens lys i Kalundborg Kommune i december - 10 færre end i december året før. Arkivfoto: Mie Neel
24 små guldklumper så dagens lys i Kalundborg Kommune i december - 10 færre end i december året før. Arkivfoto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Befolkningstal stiger igen trods færre fødsler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Befolkningstal stiger igen trods færre fødsler
Kalundborg - 19. januar 2021 kl. 19:45

Af Bjarne Robdrup
Befolkningstallet i Kalundborg Kommune fortsætter den positive optur - også selvom de seneste tal afdækker, at der fortsat fødes væsentligt færre børn. Også i årets sidste måned.

Der har, fortæller statistikkerne, været en nettostigning i befolkningstallet på 28 personer i perioden fra december 2019 frem til december 2020, hvor befolkningstallet er 48.480.

Dermed fastholdes den udvikling, som efter en meget lang periode med faldende befolkningstal nu er vendt.

- Det er meget positivt, siger borgmester Martin Damm (V) - og uddyber:

- Vi kan se, at der fortsat fødes betydeligt færre børn i forhold til antallet af borgere, der går bort. Og det fortæller til gengæld noget om udviklingen i tilvæksten af nye borgere, der gerne vil bo i kommunen, siger borgmesteren.

Der har været en nettostigning på 12 personer i december 2020.

Antallet af nyfødte i december er 24, hvilket faktisk er et fald på 10 i forhold til tilsvarende måned i 2019 - og yderligere et fald på 17 i forhold til samme måned i 2018.

Antallet af borgere, der er døde i julemåneden, er ikke opgjort her, men tendensen er klar: Tilvæksten af borgere til Kalundborg Kommune er også i vækst.

Ved udgangen af 2020 ligger kommunens likvide aktiver på 208,7 millioner kroner, hvilket er marginalt højere - 400.000 kroner - end på samme tidspunkt i 2019.

Den gennemsnitlige likviditet er 324,6 millioner kroner, hvilket er 8,9 millioner kroner mindre end på samme tid i 2019.

Borgergæld
Den ubetalte borgergæld, som ligger til inddrivelse ved SKAT, er steget med 330.000 kroner til 47,69 millioner kroner.

De øvrige restancer - til Kalundborg Kommune, herunder ejendomsskatter - er faldet med 660.000 kroner til 25,35 millioner kroner.

Den samlede borgergæld i Kalundborg til SKAT og kommune er således aktuelt på cirka 73 millioner kroner.

Sygefraværet i Kalundborg Kommune i december 2020 er ikke overordnet påvirket af corona. Tallet ligger på 5,2 procent, hvilket er uændret i forhold til fraværet i december 2019, og 0,5 procent højere end i december 2018.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk