4. august 2021
AMFI Vestsjælland. Foto: Brian Jensen
gallery icon

Se billedserie

AMFI Vestsjælland. Foto: Brian Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Badebro sommerhitter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Badebro sommerhitter
Kalundborg - 29. juni 2020 kl. 19:24
Af Brian Jensen

Bortset fra de traditionelle træf for veterankøretøjer er der ikke meget spræl over sommerens begivenheder hos AMFI Vestsjælland i Bregninge. Sommerens koncertprogram er på grund af coronaen hældt direkte i skraldespanden, og kun veterantræf - der holdes hver anden torsdag - har overlevet.

Til gengæld er der masser af skrig, skrål og latter i kulturcentret, hvor amfiteater-scenen skråner ned mod søen. Den tre år gamle badebro er nemlig et hit blandt især børn og unge, der jager sommervarmen på flugt med en kølig dukkert.

- Jeg var dernede et par gange i sidste uge, og der var altså omkring 25 børn og unge hver gang. Den bliver brugt rigtig meget, fortæller Niels Brødsgaard, der sidder i AMFI Vestsjællands bestyrelse.

Blandt de mest ivrige badegæster er de to 11-årige veninder Sigrid Kasler og Lærke Pelle Jensen, der minimum et par gange om ugen springer i søen fra badebroen.

- Fordi det er tæt på hvor jeg bor og fordi vandet er dejligt, forklarer Sigrid Kasler, der bor i Viskinge og har været flittig badegæst i de sidste tre år.

- Vi er her en eller to gange om ugen, men i ferien er det næsten hver dag. Ellers bader vi på Kalundborg Strand, tilføjer Lærke Pelle Jensen, der er fra Svebølle.

Badebroen måtte i dens første leveår til reparation, fordi forankringerne var for svage. Men her i broens tredje sæson giver den ikke mange panderynker hos AMFI Vestsjælland.

- Generelt har vi gode erfaringer, der er af og til lidt med oprydningen, lyder det fra Brødsgaard.

Ud over at bade er det også muligt at sejle i kano og kajak - hvis altså man selv har udstyret med. Der er også mulighed for at fiske i søen, forudsat man har købt fisketegn hos AMFI Vestsjælland. Frem til september vil der hver anden torsdag være træf for veterankøretøjer

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk