4. april 2020
Arbejdsgruppen bag awardshowet til april. Fra venstre Rikke Dybkjær Meltz, erhvervschef Jens Lerager samt erhvervskonsulenterne David Hindberg og Otto Aagaard. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Arbejdsgruppen bag awardshowet til april. Fra venstre Rikke Dybkjær Meltz, erhvervschef Jens Lerager samt erhvervskonsulenterne David Hindberg og Otto Aagaard. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Awardshow skal fejre erhvervsliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Awardshow skal fejre erhvervsliv
Opdateret 20. februar 2020 kl. 08:40
Kalundborg - 19. februar 2020 kl. 14:12
Af Bjarne Robdrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er plads til 250, når Kalundborgegnens erhvervsråd holder stor fest i det gamle skattehus i Gørlev i april i anledning af 30 års jubilæet.

*
Flere og flere erhvervsråd rundt om i landet markerer udviklingen i det lokale erhvervsliv med årlige awardshows, hvor virksomheder, som har udmærket sig på den ene eller anden måde, bliver hædret med forskellige priser. Nu vil erhvervslivet i Kalundborg Kommune også markere sig, og den direkte anledning til prisfesten, som afvikles i de stilfuldt renoverede lokaler i det tidligere skattehus på Gørlev Sukkerfabrik fredag 17. april, beror på den kendsgerning, at Kalundborgegnens Erhvervsråd i år kan fejre 30 års jubilæum.

- Vi synes næsten ikke, at vi kunne markere sådan et jubilæum på bedre vis end at samle erhvervsfolk fra hele kommunen. Og det er både medlemmer af de respektive erhvervsråd - og alle andre erhvervsfolk, som er velkomne, siger erhvervschef Jens Lerager. Han tilføjer, at festen skabes i samarbejde med erhvervsforeningerne i Hvidebæk, Gørlev, Høng foruden Vores Kalundborg.

- Vi tager et tilbageblik på vores egen oprindelse, Kalundborg Kommunes historie og vigtigst af alt, erhvervslivets udvikling gennem de seneste 30 år, siger erhvervschefen. Kalundborgegnens Erhvervsråd så dagens lys i 1990 på færgen Peder Paars, som dengang - og indtil 1991 - sejlede Aarhus-Kalundborg. I dag hedder Peder Paars Color Viking og opererer i Norge.

Det var en gruppe af driftige erhvervsfolk, som samledes på færgen med det ene formål at skabe vækst og udvikling i erhvervslivet i de fem kommuner, som siden blev til Kalundborg Kommune, som vi kender den i dag, siger koordinator i erhvervsrådet, Rikke Dybkjær Meltz.

Der skal uddeles en række priser ved ­jubilæumsfesten, som erhvervschef Jens Ler­ager kalder Kalundborg største sammenskudsgilde.

- Hver pris er sponsoreret af lokale virksomheder. De enkelte priser - diplom og statuette - repræsenterer i sig selv ikke en større værdi, det er først og fremmest æren i at modtage dem, det handler om. Pånær en pris, en studiesamarbejdspris på 10.000 kroner. Hovedprisen går til en virksomhed med særlig succes. Der er også en bylivs- og oplevelsespris og en pris til en virksomhed med socialt engagement.

Lokale Mia Reesen skal levere maden, og en række lokale virksomheder leverer råvarer til festen. Eksempelvis kommer vinene fra Dyrehøj Vingaard.

Det er tv-værten, iværksætter Emil Thorup, der skal binde festen sammen.

- Et band sørger for god musik, og vi har andre ting i ærmet, som vi ikke vil røbe endnu, siger Jens Lerager og Rikke Dybkjær Meltz.

Sponsorerne bag de enkelte priser bidrager økonomisk til arrangementet.

- Vi vil skabe en brag af en fest med plads til 250 gæster. Det skal være en festaften, der er et jubilæum værdigt, siger Rikke Dybkjær Meltz.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk