

Se billedserie
Nu har de ældre og andre, som har svært ved at klare de daglige opgaver selv, fået en ny hjælp at trække på. Og der er virkelig tale om en bred vifte af tilbud, som 42 årige Anette Rasmusen byder ind med.
Hun har mere end 20 års erfaring fra arbejdet med pleje og rengøring i blandt andet Kalundborg Kommune. De seneste fem år var hendes arbejdsplads Jernholtparken, og det er erfaringerne fra disse arbejspladser, hun tager med sig i sit nye og selvstændige job.
Nu vil Anette Rasmussen nemlig til at tilbyde en hjælp, hun virkelig kan stå ind for og eksempelvis bruge den tid, det eksempelvis tager at gøre et badeværelse ordentligt rent. Den kommunale ansættelse gav ikke altid Anette Rasmussen mulighed for at lave et stykke arbejde, hun selv var tilfreds med efterfølgende, fordi der simpelthen ikke var tid nok til de enkelte opgaver. Det vil Anette Rasmussen nu gøre op med i sit eget firma.
- Jeg vil ud og hjælpe ældre og syge på en ordentlig måde, og når man har masser af kærlighed og ro i privatlivet, har man overskud til at være noget for andre. Og det har jeg, understreger Anette Rasmussen.
Hun har et slogan i firmaet: »Skab balance i livet«, og ud fra det tilbyder hun blandt andet personlig pleje og omsorg, rengøring, tøjvask, indkøb, madlavning, stryge tøj og skifte sengetøj.
- Jeg pynter også gerne op til jul og andre højtider, hvis det er det, kunden ønsker, ligesom samling af møbler, græsslåning, klipning af hæk og den slags ting, kan jeg også hjælpe med.
Anette Rasmussen kommer rundt til kunder i Kalundborg og i omegn og bl.a. ned til Gørlev og Høng.
Når Anette Rasmussen kommer ud til sine kunder, vil hun naturligvis tage sine forholdsregler i forhold til coronaen, så pandemien.
- Jeg tager naturligvis de nødvendige hensyn og er klar til at køre ud og hjælpe, lyder det fra Kalundborg-egnens nye tilbud til ældre og andre, som har svært ved at klare de hjemlige opgaver selv og har brug for en hjælpende hånd.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her