21. maj 2018
Søndag inviterede Visitvestsjælland og Kalundborg Kommune lokale sommerhusejere til informationsmøde om sommerhusudlejning på Dyrehøj Vingård på Røsnæs. Fremmødet overgik langt arrangørernes forhåbninger, men der er også stort behov for udlejningssommerhuse i Kalundborg Kommune. Foto: Per Christensen
gallery icon

Se billedserie

Søndag inviterede Visitvestsjælland og Kalundborg Kommune lokale sommerhusejere til informationsmøde om sommerhusudlejning på Dyrehøj Vingård på Røsnæs. Fremmødet overgik langt arrangørernes forhåbninger, men der er også stort behov for udlejningssommerhuse i Kalundborg Kommune. Foto: Per Christensen
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alt for få sommerhuse udlejes i Kalundborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alt for få sommerhuse udlejes i Kalundborg
Kalundborg - 21. januar 2018 kl. 13:10
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremmødet overgik langt forventningerne, da Visitvestsjælland søndag inviterede til informationsmøde om sommerhusudlejning på Dyrehøj Vingård på Røsnæs.

- Der er en stigende interesse for at besøge Vestsjælland, og vi har et skrigende behov for overnatningsmuligheder. De firmaer der udlejer sommerhuse må alt for ofte afvise potentielle kunder, siger direktør for Visitvestsjælland Jens Müller.

Kalundborg Kommune var medarrangør af søndagens informationsmøde, og borgmester Martin Damm (V) var inviteret med for at stå for den officielle åbning af dagen, og borgmesteren var imponeret over det store fremmøde.

- Da Visitvestsjælland oprindeligt kontaktede mig om mødet, var forventningen, at der ville møde omkring 50 op. Nu står vi her med 200. Det må siges at være et godt udgangspunkt, hvis vi skal gøre en forskel, sagde han.

Årsagen til søndagens møde var nemlig, at man både i Kalundborg Kommune og Visitvestsjælland meget gerne ser, at flere sommerhuse bliver udlejet i Kalundborg Kommune.

- Vi bor i et område med en fantastisk smuk natur, og det er der mange turister, som gerne vil have mulighed for at opleve, men der mangler overnatningsmuligheder for de besøgende, mener Martin Damm, der fortsætter:

- Der er omkring 8.000 sommerhuse i kommunen, men ud af dem er det kun omkring fire procent som bliver udlejet. Til sammenligning så udlejes 50 procent af sommerhusene over på Vestkysten. Der kommer vi naturligvis ikke op, men kunne vi bare komme op på for eksempel seks procent, så ville det være en massiv forøgelse, siger borgmesteren.

- Både for handelslivet og kulturen er turisme en stor gevinst. Gamle Gørlev kommune er et godt eksempel. Området har mange sommerhuse, så indbyggertallet stiger i højsæsonen til 20.000 mod omkring 6.000 udenfor sæsonen. Det har betydet meget for Gørlevs handelsliv. Turismen skaber simpelthen arbejdspladser, siger Martin Damm.

Jens Müller glædede sig over det store fremmøde.

- Det viser der er en interesse for at vide mere om sommerhusudlejning, og et potentiale for at vi på sigt kan få flere sommerhusudlejet i kommunen. En dag som i dag er en god mulighed for at få udryddet nogle af de myter som er omkring sommerhusudlejning, mener han.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk