16. juni 2019
Skuespiller Allan Olsen og Trine Nystrup fra Postgaarden - Kalundborg Event- og Musikhus. Privatfoto
Skuespiller Allan Olsen og Trine Nystrup fra Postgaarden - Kalundborg Event- og Musikhus. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Allan Olsen holdt foredrag på Postgaarden - om 25 år uden druk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Allan Olsen holdt foredrag på Postgaarden - om 25 år uden druk
Kalundborg - 24. maj 2019 kl. 17:26
Af Stefan Andreasen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

90 tilhørere fulgte torsdag skuespiller Allan Olsens foredrag på Postgaarden i Kalundborg med afsæt i hans selvbiografiske bog »Jeg tog en anden vej« fra 2018.

Han kunne være død af druk allerede tidligt i sit liv, men som 33-årig afgav han det ultimative løfte til sig selv og sin familie, at han aldrig mere ville drikke. Det løfte han nu har holdt i mere end 25 år.

I dag hjælper han mennesker - fra kriminelle til kendisser - med at vende ryggen til alkohol og stoffer.

Han har i flere år arbejdet i danske fængsler som professionel rådgiver for indsatte med misbrugsproblemer.

- Det var et spændende foredrag med et fantastisk rart menneske, som er helt nede på jorden. Ingen stjerne-nykker dér, siger Trine Nystrup, ejer af Postgaarden Kalundborg Event- og Musikhus, der arrangerede foredraget i den gamle teatersal.

Allan Olsen indledte sit foredrag med at stille sig nede på gulvet i stedet for oppe på scenen.

- Jeg vil hellere have tæt kontakt til publikum, sagde skuespilleren.

Det var første foredrag efter indvielsen af den istandsatte teatersal. I de kommende måneder følger en bred vifte af foredrag - med håndboldspiller Daniel Svensson, skuespiller og tv-vært Pelle Hvenegaard, Michael Schacht Pedersen, der er blind efter en fyrværkeri-ulykke, tv-vært Thomas Mygind, filminstruktør Erik Clausen, og tidligere landsholdsfodboldspiller Preben Elkjær, nybagt formand for den nye landsholds-komité under DBU.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk