21. juni 2021
Vejret var lunt og godt og nærmest perfekt til løjerne på sidste skoledag på gymnasiet i Høng. Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Vejret var lunt og godt og nærmest perfekt til løjerne på sidste skoledag på gymnasiet i Høng. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Alkohol-fri skole-sjov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alkohol-fri skole-sjov
Kalundborg - 18. maj 2021 kl. 14:09
Af Bjarne Robdrup

Der blev pjattet, skraldergrinet, hvinet, sprøjtet med vand og jublet, når kendte ansig-ter modtog en pris. Det kunne være årets muskler, klovn, sødeste smil eller...

Sidste skoledag på Høng Gymnasium og HF »plejer« at begynde med, at afgangsele-verne drikker morgenmad, før løjerne tager fat. Men ikke i år. Ikke en dråbe. Løjer? Jo da. Men nul alkohol.

Årsag: Covid-19. Og det respekterede de godt 70 kommende studenter og HFere. I stedet gik turen, udklædt og forsynet ikke mindst med oceaner af vand, om på skolens sportsplads, hvor der blev uddelt priser, jublet - og hældt vand på elever - og lærerne. Ikke mindst på rektor Morten Olesen, der tog imod en mindre byge midt i solens strå-ler.

- Vi har valgt, at løjerne finder sted hen over hele formiddagen på skolen, og hvor alle de traditioner, der er knyttet til sidste skoledag, også indgår i programmet. Men altså helt uden alkohol. Og det har eleverne respekteret, siger Morten Olesen, ikke uden stolthed. Og tilføjer:

- Hvad de unge så bruger resten af dagen til, hvor de ikke længere er på skolen. Det er ikke noget, vi kan eller skal blande os i!

Og også på et andet punkt er Morten Olesen meget tilfreds:

- Skolen genåbnede for alvor efter påske, og vi har ikke haft et eneste covid-19 tilfælde. Eleverne har fulgt alle råd og henstillinger og er testet, som de skulle. Det er jeg faktisk ganske stolt over. Mere nåede han ikke at sige, før kaskader af vand blev hældt over ham...

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk