4. august 2021
Området ved Mullerup Havn som efter byggeplanerne skal omfatte pænt over 300 sengepladser fordelt på op mod 62 feriehuse. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

Området ved Mullerup Havn som efter byggeplanerne skal omfatte pænt over 300 sengepladser fordelt på op mod 62 feriehuse. Foto: Mie Neel
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokat anbefaler: Klag over feriehuse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Advokat anbefaler: Klag over feriehuse
Kalundborg - 21. oktober 2020 kl. 06:04
Af Bjarne Robdrup

Borgere omkring Mullerup Havn, der protesterer mod udsigten til 62 feriehuse og stor udbygning af havneområdet, agter, på råd fra borgernes advokater, at forsøge at omgøre den beslutning, som Plan, Byg og Miljø-forvaltningen i Kalundborg Kommune har truffet, og som betyder, at kommunen ikke vil stille krav om en VVM-undersøgelse før godkendelse af byggeansøgningen.

arrow Læs også: Ferieboliger bliver et plus

Advokat Stefan Schwærter fra Dreist Storgaard Advokater anbefaler borgerne at »formå afgørelsen påklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnets kontrol«.

- Der er efter vores opfattelse en række forhold, der taler for udarbejdelse af en VVM-redegørelse, idet den endelige afgørelse vil være op til Miljø- og Fødevareklagenævnets vurdering.

En sådan klage indebærer ikke, at kommunen - eller bygherre til den tid - er pligtig at stoppe processen i havnen. Det erkender advokatvirksomheden da også:

- Klager vedrørende afgørelse om ikke VVM-pligt har som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Projektet kan således som udgangspunkt fortsætte uhindret, mens klagesagen behandles. Undtagelsesvist kan Miljø- og Fødevareklagenævnet træffe afgørelse om at tillægge en klage opsættende virkning, men dette hører til sjældenhederne, siger Stefan Schwærter, som tilføjer, at »ansøger, Investeringsselskabet I Mullerup ApS, kan løbe en risiko ved at følge kommunens afgørelse, idet denne kan omgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet. Tiden må vise, hvorvidt Investeringsselskabet I Mullerup ApS vælger at løbe denne risiko«.

Advokaten oplyser til Nordvestnyt, at »der efter vor viden endnu ikke er meddelt byggetilladelse vedrørende Mullerup Havn. På denne baggrund kan vi endnu ikke udtale os om en tilladelses overensstemmelse med lokalplanen - eller vore klienters (borgernes) intention om bestride indholdet heri. Såfremt vore klienter vurderer, at en byggetilladelse er meddelt på ukorrekt grundlag, vil dette naturligvis blive påtalt overfor relevante myndigheder«.

På spørgsmålet, om det er muligt for borgergruppen stadig at ændre på tingenes tilstand efter den fire uger lange klagefrist set i lyset af dels, at forvaltningen vurderer, at byggeansøger handler indenfor lokalplanens rammer, dels, at der er stort politisk flertal for at sige ja til projektet, svarer Stefan Schwærter:

- Det er vore klienters forhåbning, at kommunens politikere vil genoverveje deres holdning til projektet. Om dette kommer til at ske, kan vi kun gisne om. Vore klienter ønsker helt grundlæggende ikke andet end at være sikker på, at reglerne overholdes, således at alle er lige for loven. Dette kan vi vel alle tilslutte os.

- Vi ser det, siger Stefan Schwærter, som »vores fornemste opgave at være »juridisk vagthund« for vore klienter og sikre, at alle gældende retsregler iagttages, herunder relevante miljømæssige forhold i Mullerup Havn«.

arrow Feriecenter vil forringe nattemørke og biodiversitet
26. oktober 2020 kl. 11:04 Opdateret: kl. 11:04
arrow Formand: - Mullerup-projekt må ikke stoppes
24. oktober 2020 kl. 06:01 Opdateret: kl. 14:15
arrow Byggeri af 62 feriehuse deler vandene
24. oktober 2020 kl. 06:00 Opdateret: kl. 14:11
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk