18. januar 2020
Et pænt stykke over 200 løbere deltog, da der lørdag morgen var premiere på et nyt motionsløb i Høng, der har fået navnet »Æbleskiveløbet«. Foto: Thomas Rye
gallery icon

Se billedserie

Et pænt stykke over 200 løbere deltog, da der lørdag morgen var premiere på et nyt motionsløb i Høng, der har fået navnet »Æbleskiveløbet«. Foto: Thomas Rye
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Æbleskiveløbet fik flot premiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Æbleskiveløbet fik flot premiere
Kalundborg - 14. december 2019 kl. 12:31
Af Thomas Rye
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et godt stykke over 200 løbere mødte lørdag morgen op på Høng Privatskole for at deltage i den første udgave af »Æbleskiveløbet«. Løbet er et motionsløb med en rute på syv kilometer, hvor deltagerne selv kan vælge, om de vil løbe en enkelt eller to runder, eller løbe en halvmaraton eller en hel maraton på 42 kilometer.

Initiativtageren til lørdagens løb er Morten Nobel, og han var ovenud lykkelig for det store fremmøde.

- Det er fantastisk. Helt vanvittigt. Jeg havde ikke i min vildeste fantasi turde tro på, at vi kunne samle så mange i dag. Mit succeskriterie var på lige over 60 løbere, men i går aftes havde vi 225 tilmeldte og endnu flere kom til i dag. Det her er helt vildt, griner han.

- Det har været et stort og ind i mellem stressende arbejde at sætte løbet op. Hele min familie har måtte træde til som hjælpere og jeg har måtte tage flere fridage fra arbejde for at finde tiden. Oven på alt det så er det så dejligt, at opleve en sådan opbakning, fortsætter han.

Ideen til løbet fik han da arrangørerne af Løve Mølle Marathon valgte at stoppe.

- Jeg ville godt prøve at lave et nyt løb i lokalområdet som erstatning, og efter at have tumlet med ideen et stykke tid, så blev det her resultatet, fortæller han.

Efter lørdagens succes satser Morten Nobel stærkt på, at Æbleskiveløbet bliver en tilbagevendende december begivenhed i Høng. Derudover arbejder han allerede nu på endnu et løb, som er planlagt til den 28. marts.

- Det bliver i samarbejde med Team Rynkeby, og en del af overskuddet fra løbet går til Børnecancerfonden, fortæller han

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk