8. maj 2021
5 Tårns Motion afviklede søndag klubbens første marathon i 2017. 255 deltog. Foto: Mie Neel
gallery icon

Se billedserie

5 Tårns Motion afviklede søndag klubbens første marathon i 2017. 255 deltog. Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Årets første marathon satte flere rekorder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets første marathon satte flere rekorder
Kalundborg - 08. januar 2017 kl. 12:21
Af Thomas Rye

Ikke mindre end 255 havde søndag morgen trukket i løbetøjet og stod klar ved 5 Tårns Motions klubhus, for at deltage i klubbens første marathonløb i 2017. Det er væsentligt flere end året før, hvor kun 103 løbere deltog.

- I de sidste tre uger op til løbet gav vi den en ordentlig spand kul på facebook. Jeg har lavet daglige opslag for at promovere løbet, og det lader til at have givet pote, sagde en glad formand Erik Johnsen.

Til gengæld var formanden knap så begejstret for, at nogen ikke havde kunnet lade de skilte stå i fred, som klubben ellers havde sat op for at guide de mange løbere gennem den 42 kilometer lange rute.

- Vi var ude lørdag aften efter mørkets frembrud og sætte skilte op. Her til morgen har vi igen måtte ud og sætte skilte op, for mange af dem var blevet pillet ned i nattens løb, fortæller Erik Johnsen.

Søndagens vintermarathon er blot det første af mange marathonløb, som 5 Tårns Motion forventer at arrangere i det kommende år.

Blandt andet det traditionsrige 5 Tårns Marathon, som i år er flyttet fra august til maj.

- De tidligere år har løbet ligget samtidig med Kalundborg Rocker. Mange af vores medlemmer er imidlertid frivillige på festivalen, og en del af dem er ikke meget for at løbe med tømmermænd. Dem har vi valgt at tage hensyn til i år, siger Erik Johnsen.

I søndagens løb blev der i øvrigt sat en danmarksrekord. En deltager løb sit marathonløb nummer 800.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk