3. juni 2020
Åse Marie Jensen nyder en forfriskning under formiddagens quiz med fysioterapeut Gitte Bardrum ved sin side.  Foto: Birgitte Thisted
Åse Marie Jensen nyder en forfriskning under formiddagens quiz med fysioterapeut Gitte Bardrum ved sin side. Foto: Birgitte Thisted
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 83-årig får utraditionelle besøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

83-årig får utraditionelle besøg
Kalundborg - 31. marts 2020 kl. 06:35
Af Anna Egeris Karstoft
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

83-årige Åse Marie Jensen har endnu ikke fået hængt sine billeder op på sit værelse i Jernholtparken.

Hun havde nemlig knap boet på plejecentret en måned, da Danmark lukkede ned, og nu kan hendes børn ikke komme ind til hende og give en hånd med det sidste. Siden den 18. marts er der nemlig blevet indført forbud mod besøg på plejecentret. Det tager hun nu stille og roligt.

- Jeg tager det, som kommer. Stille og roligt. Selvfølgelig snakker vi noget om det, men i forhold til det der med at få besøg, der har jeg fundet ud af noget andet, siger hun.

Hendes to børn, der begge bor i Kalundborg, er nemlig begyndt at dukke op på græsplænen nedenfor hendes altan, så hun fra 2. sal stadig kan få sig en snak med sin søn og datter.

- Så kommer de lige forbi og råber: Hej mor. De ringer, når de kommer, og så går jeg ud og snakker med dem. Det er jo ikke alle forundt. Jeg er glad for det, siger Åse Marie Jensen, der lige har været til quiz med syv-otte andre beboere, da Nordvestnyt fanger hende på telefonen.

- Vi quizzede lidt, fik en snak, og så får man sin hjerne i sving, siger hun og tilføjer, at der bliver arrangeret meget godt for beboerne på stedet.

Selvom hverdagen stadig lader til at forløbe uden de helt store bump på vejen for Åse Marie Jensen, er det dog med bekymring, at hun dagligt, fra sit tv, følger med i, hvad der sker ude i verden.

- Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg, det er grufuldt, ulykkeligt og forfærdeligt. Det vender op og ned på alt ting, folk dør - det synes jeg er voldsomt. Det er næsten det meste af verden, der er helt oprørt, siger hun og tilføjer, at hun dog prøver at skubbe det lidt fra sig.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk