21. juni 2021
Politiet mødte massivt op på Mullerupvej efter granatangrebet den 3. oktober sidste år. Indtil da havde en 46-årig mand imidlertid ikke oplevet, at der var megen hjælp at hente fra politiet, hvorfor han havde bevæbnet sig selv. Foto: Presse-fotos.dk
Politiet mødte massivt op på Mullerupvej efter granatangrebet den 3. oktober sidste år. Indtil da havde en 46-årig mand imidlertid ikke oplevet, at der var megen hjælp at hente fra politiet, hvorfor han havde bevæbnet sig selv. Foto: Presse-fotos.dk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 46-årig frygtede Bandidos

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

46-årig frygtede Bandidos
Kalundborg - 18. maj 2021 kl. 08:40
Af Thomas Rye

To gange er en 46-årig mand blevet udsat for voldsomme angreb. Mandag blev den 46-årige selv fremstillet ved Retten i Holbæk tiltalt for ulovlig våbenbesiddelse.

Inde i entreen i væggen over hoveddøren på det nedlagte autoværksted i Mullerup sad en økse. Våbnet var kun et af flere på adressen, som politiet fandt da de ankom til stedet tidligt om morgenen den 3. oktober sidste år.

Betjentene var ellers blevet kaldt til stedet for at yde assistance efter, at bygningen var blevet ramt af to håndgranater. Betjentene fandt dog hurtigt ud af, at offeret for det voldsomme angreb selv havde gang i en alvorlig lovovertrædelse.

Således fandt betjentene i en hæk nær huset to skydevåben, en fuldautomatisk MP44 riffel og en halvautomatisk US karabin-riffel. Andetsteds i huset fandt betjentene to 16 centimeter lange bajonetter på en hylde og i en kuffert i garagen fandt de en salonriffel af mærket Anschütz Match 64. Dertil kom en mængde ammunition til de tre skydevåben.

Den 46-årige mandlige beboer erkendte, at våbnene tilhørte ham. Salonriflen havde han haft i mange år, og bajonetterne var kun til pynt. De andre våben var imidlertid nogle, han havde anskaffet sig for at kunne forsvare sig selv.

Den 46-årige havde nemlig i en længere tid haft en konflikt med medlemmer af Bandidos, og efter han i september 2019 blev udsat for et voldsomt overfald, hvor han blandt andet blev slået i hovedet med en økse, frygtede han for sit liv, forklarede han mandag ved Retten i Holbæk.

- Jeg har måske udtalt mig om nogle ting, som jeg ikke burde have gjort. Det startede med, at min kammerat blev slået ihjel i 2018. Derefter sagde jeg på et værtshus nogle ting, som generede en fra Bandidos, forklarede den 46-årige.

- Var det derfor, du blev slået i hovedet med en økse, spurgte anklager Thomas Rasmussen.

- Ja, svarede den 46-årige.
Og økseoverfaldet var ifølge den 46-årige ikke afslutningen på konflikten. Efter overfaldet i september 2019 begyndte politiet at overvåge hans hjem i Mullerup, men da der et år senere faldt dom i sagen, blev overvågningen sat i bero.

- Politiet havde efter økseangrebet sat overvågningskameraer op ved mit hjem, men de blev pillet ned efter retssagen i september. Jeg havde bedt dem om at lade dem sidde, jeg havde også bedt dem om en overfalds­alarm, men det havde de ikke resurser til, fortalte den 46-årige.

- Følte du dig usikker, da der ikke længere var nogen til at passe på dig, spurgte forsvarer Flemming Wahren.

- Jeg frygtede for mit liv. Jeg havde været bekymret siden overfaldet. Da politiet trak sig, så anskaffede jeg mig våbnene for at jeg kunne forsvare mig imod Bandidos, fortalte den 46-årige.

Anklageren kunne godt forstå, hvorfor den 46-årige havde gjort, som han havde gjort, men det gjorde ingen forskel for skyldsspørgsmålet, mente han.

- Jeg har forståelse for, at de føler behov for at forsvare sig. Det er bare ikke sådan, vi har bygget vores samfund op. Man må ikke søge til selvtægt. Man må finde en anden løsning. Få en overfaldsalarm eller flytte et andet sted hen. Og selvom man kan have forståelse for, at han følte sig truet, så er det ikke noget, som har betydning for rettens vurdering af skyldspørgsmålet, sagde Thomas Rasmussen.

Sagen mod den 46-årige kører som en nævningesag. Den slags sager bruges typisk i mere alvorlige straffesager, hvor anklagemyndigheden kræver fængselsstraf på fire år eller mere, eller hvor den tiltalte kan blive dømt til forvaring eller anden anbringelse.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk