27. maj 2020
Sidste års vindere af Biotekmesterskaberne fra Stenhus Gymnasium, Holbæk. Privatfoto
Sidste års vindere af Biotekmesterskaberne fra Stenhus Gymnasium, Holbæk. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 430 elever klar til dyst i biotek

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

430 elever klar til dyst i biotek
Kalundborg - 14. januar 2020 kl. 08:27
Af Ulrik Reimann
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For tiden arbejder elever i 2. og 3.g. på ungdomsuddannelser over hele Danmark fokuseret med cases indenfor bioteknologi. Om kun ni dage skal de nemlig dyste om titlen som årets biotekmester. Det er anden gang, at Biotekmesterskaberne holdes i Kalundborg, der også går under betegnelsen Biotekbyen. Det sker ved en storstilet event den den 23. januar i Kalundborg Hallerne.

Det er partnerskaberne Knowledge Hub Zealand og Kalundborg Rekrutteringsalliance, der i samarbejde med blandt andre Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Kalundborg Forsyning, Lundbeck, Kalundborgegnens Erhvervsråd og Professionshøjskolen Absalon står bag Biotekmesterskaberne.

Formålet med eventen er først og fremmest at sætte fokus på de mange spændende uddannelses- og karrieremuligheder inden for bioteknologi i Produktionsdanmark. Biotekmesterskaberne er tænkt som et bidrag til løsningen på den nationale mangel på STEM kompetencer (science, engineering, technology og mathematics). En udfordring, der bliver yderligere forstærket for virksomheder, der har forretningsaktiviteter langt væk fra København og de store uddannelsesbyer i Danmark, og hvor tiltrækning af højtspecialiseret arbejdskraft er helt afgørende.

I Biotekbyen Kalundborg ligger Skandinaviens største biotekproduktion. Her finder man blandt andet verdens største insulinfabrik, verdens største enzymproduktion og Danmarks største raffinaderi. Virksomhederne i byen inkluderer Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Ørsted og Unibio. Tæt på Biotekbyen, i nabokommunen Odsherred, ligger Lundbeck med en stor kemisk produktion af lægemidler.

Produktionsdanmark i øjenhøjde
Novo Nordisk, der har mere end 3.000 medarbejdere i Kalundborg og producerer 50 procent af verdens insulin på det 1.200.000 kvadratmeter store produktionsområde i byen, er medarrangør og sponsor på eventen, og det er der en særlig grund til, fortæller Michael Hallgren, produktionsdirektør, Novo Nordisk Kalundborg:

- Biotekmesterskaberne er et vigtigt element i forhold til at synliggøre de mange spændende uddannelses-og karrieremuligheder inden for STEM og særligt bioteknologi over for en målgruppe, der snart skal vælge uddannelsesvej. Biotekmesterskaberne sætter spot på mulighederne i Produktionsdanmark, der traditionelt ikke er så eksponeret blandt de unge, som for eksempel udviklingsområdet er.

Eleverne har hjemmefra arbejdet med én af fem forskellige cases: En om fermentering, en om destillation, en om enzymaktivitet, en om spildevandsrensning og en om kemisk syntese. De fem cases repræsenterer hver og især elementer, der har afgørende betydning for produktionsprocesserne i hhv. Novo Nordisk, Novozymes, Equinor Refining Denmark, Kalundborg Forsyning, Lundbeck. For eksempel er gæring helt afgørende for fremstilling af insulin, og destillation er helt afgørende for raffinering.

Eleverne skal under deres forberedelse komme med en faglig beskrivelse af den pågældende proces, opstille en forsøgsproces og forklare, hvordan denne videnskabeligt fungerer, samt komme med et forslag til, hvordan man ved hjælp af processen enten kan fremstille et nyt produkt, og/eller løse et stort miljø- eller samfundsmæssigt problem med fokus på et eller flere af FNs 17 verdensmål.

Flere end 430 elever plus deres undervisere er tilmeldt eventen med cases. På dagen skal de præsentere deres løsninger via poster-præsentationer foran dommerhold, der består af både gymnasielærere og medarbejdere og/eller ledere fra industrien.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk