26. februar 2021
Home-indehaver Iben C. Nielsen, Kalundborg, synes, det er en rigtig god ide af bestille en salgsvurdering nu, hvis man går i salgstanker. PR-foto
Home-indehaver Iben C. Nielsen, Kalundborg, synes, det er en rigtig god ide af bestille en salgsvurdering nu, hvis man går i salgstanker. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 358 bolighandler i Kalundborg Kommune i 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

358 bolighandler i Kalundborg Kommune i 2020
Kalundborg - 20. januar 2021 kl. 18:29

2020 var et ekstraordinært år for boligmarkedet i Kalundborg Kommune. Knap 358 handler taler deres tydelige sprog. Det er 34 pct. flere end sidste år.

Boligsalget er dermed over det ellers ganske fine boligsalg i 2019, viser opgørelsen fra ejendomsmæglerkæden Home på basis af tal fra Boligsiden. Tallene indeholder alle typer handler, altså både villaer og rækkehuse, lejligheder, årets store hit - sommerhuse, byggegrunde osv.

Iben C. Nielsen indehaver og ejendomsmægler, Home Kalundborg bekræfter, at det har været et særdeles travlt år for boligsalget i forretningen.

Heldigvis kan man tilføje, for det har holdt gang i det lokale erhvervsliv og måske også holdt humøret lidt oppe hos mange, fordi det nye hjem har været omdrejningspunkt i en i perioder udfordrende coronatid.

- Vi har haft ekstrem travlt hos os, og det har været lange dage og weekender med fyldte kalendere, og samtidig skulle vi strukturer og planlægge en hverdag med afstand, håndsprit og mundbind og flere købere til samme ejendomme, fortæller Iben C. Nielsen fra Home Kalundborg.

- Vores team har været så sejt og hver og en på teamet har været omstillingsparat og givet den en ekstra skalle i en ekstrem presset tid, og jeg er så stolt af mine medarbejdere og det salgsresultat, vi tilsammen har nået siger Iben C. Nielsen.

- Køberne er fortsat meget aktive, selv om kalenderen siger januar, men udvalget er dykket en del, så der mangler flere boliger at vælge imellem.

Home opfordrer derfor til, at endnu flere går videre med salgsplanerne allerede nu, hvis de ønsker at sælge boligen i løbet af de kommende måneder.

Derfor syntes Iben C. Nielsen, at det er en rigtig god ide af bestille en salgsvurdering nu, hvis man går i salgstanker.

Homes køberbarometer viser, at mange danskere har købsplaner de kommende måneder. Hele 15 pct. svarer i en ny undersøgelse fra YouGov for Home, at de er eller skal på jagt efter en bolig. Det er flere end for tre måneder siden.

På landsplan er fremgangen i salget på 22 pct. eller godt 19.000 flere handler til over 107.000, viser ejendomsmæglerbranchens tal fra Boligsiden.

- Det er ikke sket siden midten af »nullerne«, at vi i Danmark runder 100.000 bolighandler.

- Coronaen knækkede ikke boligsalget, som mange eksperter forudsagde og frygtede i starten af epidemien. Tværtimod blev coronaen katalysator til en vild acceleration.

- Først sommerhusene, så villaer og rækkehuse og endelig ejerlejlighederne - og siden starten af sommeren har trekløveret nærmest dystet om at løbe med opmærksomheden.

- Det kan aflæses i salgstallene. Alle som en - næsten - er boligsalget skudt i vejret i landets kommuner.

- De kendte sommerhus-kommuner har taget store skridt frem i sandalerne. Men også i byerne har køberne givet travlhed på trapperne, og hele 15 pct. flere lejlighedssalg i år. Villa- og rækkehus-livet var der hele 17 pct. danskere, der »købte« ind på.

- Den normalt stille december blev et juleræs med hele 51 pct. flere solgte lejligheder, 52 pct. flere solgte villaer og rækkehuse og hele 102 pct. flere sommerhuse, der endte under juletræet.

Kilde: Home og Boligsiden

Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk