22. november 2019
Swing-Jazz Duoen, Troels Jørgensen  på klaver og Hans Jakob Madsen på bas spiller til middagen på Restaurant Naes. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Swing-Jazz Duoen, Troels Jørgensen på klaver og Hans Jakob Madsen på bas spiller til middagen på Restaurant Naes. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 30 år med børns rettigheder fejres lokalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

30 år med børns rettigheder fejres lokalt
Kalundborg - 08. november 2019 kl. 06:35
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Eva Lyng Johansen
Den 20. november fylder FN's børnekonvention 30 år, og Red Barnet Kalundborg vil fejre dagen med læring, sjov og god mad i samarbejde med Restaurant Naes og Høng Skole, som er ambassadørskole.

FN har udarbejdet børnekonventionen, som definerer børnenes rettigheder i hele verden. I børnekonventionen står der blandt andet, at børn har ret til leg, uddannelse, mad, ytringsfrihed og tryghed.

Høng Skole vil fejre dagen onsdag den 20. november ved at sætte rettigheden »Ytringsfrihed« på dagsorden og udfolde den ved hjælp af blandt andet undervisning, sang og optog gennem Høngs gader. Desuden vil masterdrummer Sylvester Agbedoglo komme forbi skolen for at optræde og fejre dagen med eleverne.

Samme aften fra klokken 18 byder Restaurant Naes på jazz og en særlig treretters Red Barnet-menu med vin, som bliver tilberedt af lokale råvarer fra Sjællands vestkyst og Røsnæs, hvoraf mange er sponsoreret til lejligheden af restaurantens daglige leverandører.

Restaurant Naes vil donere 100 kroner for hver gæst, der bestiller denne menu. Pengene vil gå til Red Barnet Kalundborg, som har en nyopstartet naturklub og to kommende sommerlejre i 2020.

- Red Barnet arbejder for at redde, beskytte og styrke børn. Det sidste gør lokalforeningen gennem aktiviteter i vores naturklub, som er kommet godt i gang, siger Minna Skytte, lokalformand for Red Barnet Kalundborg.

De frivillige i naturklubben arrangerer et til to ture om måneden med leg, læring og hygge.

- Leg med de ting, man kan finde der i naturen, bryder med strukturen i hverdagen, og får børn til at lege på kryds og tværs af bedstevenner, køn og alder, tilføjer Minna Skytte.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk