23. august 2019
Det, det hele handler om: drikkevand. Foto: Thomas Olsen
Det, det hele handler om: drikkevand. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 260 pesticidløse hektar skal sikre drikkevandet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

260 pesticidløse hektar skal sikre drikkevandet
Kalundborg - 14. august 2019 kl. 16:13
Af Martin Stokkebro Moestrup
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da medlemmerne af teknik- og miljøudvalget i Kalundborg Kommune for nylig mødtes for første gang efter sommerferien, omhandlede et af punkterne på dagsordenen en orientering om boringsnære beskyttelsesområder - i daglig tale BNBO. Med BNBO lægges der op til at nedbringe risikoen for forurening af grundvandet fra landbrugets anvendelse af pesticider.

Det skal ske ved at udvide arealet omkring drikkevandsboringer, hvor der ikke må bruges pesticider, med et fra centralt politisk hold defineret areal. I Kalundborg drejer det sig om 260 hektar, af hvilke 165 hektar i dag er landbrugsjord. Det svarer til cirka 235 fodboldbaner.

- Det er en stor sag, hvor det i høj grad bliver noget med at finde nogle lokaler løsninger, siger udvalgsformand Jakob Beck Jensen (V).

Fakta:
  • Ifølge tillægsaftalen til den nationale pesticidstrategi, der blev indgået i januar i år, har kommunerne til udgangen af 2022 til at forhandle aftaler på plads omkring de enkelte boringsnære beskyttelsesområder.
  • Der lægges op til, at der indgås frivillige aftaler om at omlægge til pesticidfri/økologisk dyrkning, lave dyrkningsfri arealer eller skovrejsning på arealerne, der inddrages til BNBO.
  • Kompensationen til lodsejerne skal betales af forbrugerne over vandregningen – ifølge tillægsaftalen vil det på landsgennemsnit betyde en stigning på 8-12 kroner om året per husstand.

Formålet med BNBO uddybes i en tillægsaftale til den nationale pesticidstrategi 2017-2021, der blev underskrevet af et bredt flertal i Folketinget bestående af V, K, DF, LA, S, SF og R i januar i år.

Som lovforslag forventes den endeligt vedtaget omkring januar 2020. Aftalen pålægger kommunerne at gennemgå samtlige BNBO på landbrugsjord med henblik på »at vurdere behovet for yderligere indsatser som fx at flytte boringen eller at indgå aftaler om pesticidfri drift, stop for dyrkning af jorden eller egentligt opkøb af jorden«.

Miljøstyrelsen udkom i slutningen af juni med en vejledning til at vurdere behovet i de forskellige BNBO. Vejledningen, der skal fungere som en slags guide til, hvordan kommune, vandværk og lodsejere kommer frem til en aftale om de konkrete BNBO'er, manglede dog et centralt bilag i form af et notat, der endnu ikke er færdigt.

Notatet udarbejdes af Københavns Universitet og vil indeholde »eksempler på erstatningsniveauer, der kan tjene til inspiration«, som der står i vejledningen. Og Jakob Beck Jensen og resten af teknik- og miljøudvalget ser frem til et oplæg til erstatningsniveau.

- Det bliver godt at få sat kroner og øre på det. Man er nødt til at have et udgangspunkt før forhandlingerne med lodsejerne, siger han

Bag hele diskussionen om BNBO rejser der sig et spørgsmål, der deler vandene rundt omkring i landet: Skal der være pesticidfrit i området lokalt omkring en grundvandsboring, eller skal brugen af pesticider forbydes i et større område omkring boringen for at forhindre potentiel nedsivning af pesticider i grundvandet?

Således er Landbrug & Fødevarer på vegne af lokale landmænd i kommunerne Aarhus og Egedal gået rettens vej og kører i øjeblikket sager mod de to kommuners beslutning om at inkludere områder i BNBO, der ligger flere hundrede meter fra boringerne. Beslutningerne blev blåstemplet i afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, og det er disse afgørelser, der nu afprøves ved domstolene.

I Sjællands største landboforening Gefion, der er medlem af Landbrug & Fødevarer, støtter næstformand og repræsentant for Kalundborg, Poul Henrik Prahl, landmand og godsejer på Smakkerup Gods, op om hovedorganisationen.

- Vi er ikke enige i de beslutninger, der er taget om BNBO (boringsnære beskyttelsesområder, red.). Der er tale om en frygt, der ikke er beviser for, når Aarhus og Egedal inkluderer hele vandindvindingsområder i BNBO, siger han.

Hos Kalundborg Forsyning ser direktør Hans-Martin Friis Møller frem til, at der udpeges BNBO i Kalundborg. Han mener generelt, at det kan give god mening at beskytte indvindingsområder.

- Det der er vigtigt, er, hvor grundvandsdannelsen egentlig finder sted, siger han.

Vil man reelt sikre grundvandet ved at beskytte indvindingsområderne, eller handler det om at være på den sikre side?

- Det handler både om at sikre grundvandet og at være på den sikre side, svarer direktøren.

Den udlægning er Gefion ikke enig i.

- Vi anerkender ikke, at indvindingsområdet skal regnes med. Hvis vi gør noget, der skader grundvandet, er det klart, at der skal gøres noget. Men så skal der også beviser på bordet, for det her er en stor indgriben over for landmændene, siger han.

Kalundborg Kommune afventer blandt andet, at lovgivningen om BNBO falder på plads, samt den tidligere nævnte vejledning med eksempler på kompensation til lodsejerne. Kommunen ser dog ikke ud til at følge Aarhus og Egedals eksempel.

- Det er der ikke umiddelbart nogle planer om, og det vurderer jeg heller ikke, vi kommer til. De størrelser, jeg har hørt om, er 50-100 meter (fra den konkrete boring, red.), siger Jakob Beck Jensen.

Der er udpeget BNBO omkring 109 vandboringer i Kalundborg, og det er så op til kommune, vandselskab og lodsejer at finde en løsning omkring hver enkelt af dem. Det er forbrugerne, der skal betale de omkostninger, der vil følge af kompensationen. Noget, der overrasker Jakob Beck Jensen.

- Jeg blev overrasket, for jeg havde regnet med, at pengene ville komme fra en central pulje, siger han,

Samme melding kommer fra Hans-Martin Friis Møller.

- Man kan spørge sig selv, hvem der ejer ressourcerne. Vi har jo i hvert fald et miljøministerium, der forvalter de fælles nationale ressourcer. I det hele taget savner jeg en national prioritering af, hvordan vi anvender vores arealer bedst muligt, hvad end de bruges til råstofindvinding, ressourcer eller landbrug, siger forsyningsdirektøren.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk